Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Norwegian vil møde sine kritikere

Med et debatarrangement på Folkemødet på Bornholm vil Norwegian slå et slag for de positive effekter af lavprisselskabernes indtog og svare igen på fagbevægelsens kritik.

Norwegian Boeing 787-8 Dreamliner. (Foto: Norwegian)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 18.05.2015 kl. 00.00

Norwegian blander sig sjældent i samfundsdebatten om vilkårene i dansk luftfart og konsekvenserne for blandt andet flypersonalet. Men på Folkemødet på Bornholm i juni vil det norske lavprisselskab gå i direkte dialog med danskerne og fremlægge deres syn på sagen.

På Folkemødets første dag, torsdag den 11. juni, umiddelbart efter statsministerens åbningstale, indbyder Norwegian folkemødedeltagerne til en to timer lang debat med selskabets danske ledelse.

Norwegian vil blandt andet slå et slag for, at lavprisselskaber som Ryanair, easyJet og Norwegian også er med til at tiltrække turister til Danmark.

”Lavprisflyselskaberne er i vækst, men alligevel handler kun en lille del af debatten om de jobs og den øgede turisme, der er fulgt med bl.a. Norwegians indtog på det danske marked,” skriver selskabet på Folkemødets elektroniske kalender.

80.000 mennesker


Norwegians vil gerne give deres bud på, hvordan fremtiden ser ud for både dansk og international luftfart med afsæt i branchens benhårde konkurrencesituation. Men også på, hvilke konsekvenser Norwegian ser for personalegrupper, flybranchen med videre.

Desuden vil gerne svare igen på udtalelser om selskabet fra én bestemt kant.

“Vi glæder os til en god debat og samtidig til, forhåbentligvis en gang for alle, at få aflivet nogle af de myter, vi beklageligvis har set fra flere fagforeninger omkring vores ansattes løn- og arbejdsvilkår,“ pointerer informationschef i Norwegian, Daniel Kirchhoff, overfor CHECK-IN.dk.

Arrangementet afvikles torsdag fra klokken 15 til 17 i Røgeriets Mødetelt 1 ved Allinge Røgeri.

Sidste år deltog omkring 80.000 mennesker i det fire dage lange folkemøde i Allinge på det nordlige Bornholm, der i år afvikles for femte gang fra torsdag den 11. juni til søndag den 14. juni.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.