Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

Norwegian skal opgradere motorer på 21 fly

Det norske lavprisflyselskab Norwegian bekræfter, at 21 af selskabets moderne Boeing 787 Dreamliners skal have deres motorer opgraderet.

Norwegian Boeing 787-9 Dreamliner (Foto Norwegian | Commons Creative Attribution)
Skrevet af: Flemming Juul Opdateret 12.01.2018 kl. 11.27

Norwegian benytter to typer Dreamliner til sine langdistanceruter. Det er Boeing 787-9 og Boeing 787-8. Begge typer er hos det norske flyselskab drevet af Rolls Royce motorer af typen Trent 1000, som nu skal opgraderes.

I en udtalelse til ch-aviation siger Norwegians kommunikationschef Lasse Sandaker-Nielsen, at opgraderingerne vil finde sted samtidig med flyenes planlagte vedligehold.

“Norwegian vil – som planlagt – opgradere motorerne på 13 Boeing 787-9 til en nyere motorversion –Trent TEN. Flyselskabets otte Boeing 787-8 vil også blive udstyret med opgraderede Rolls Royce motorer, men ikke med Trent TEN”.

Rolls Royce, som dækker omkostningerne ved opgraderingen, oplyste sidste år, at omkring 500 Trent 1000 verden over har behov for ekstra vedligehold for at løse problemer med for hurtig nedslidning, som går ud over motorernes turbineblade.

Flere fly på jorden


Flere flyselskaber har været nødt til at tage Dreamlinere ud af driften på grund af problemet. To Air New Zealand fly måtte returnere til Auckland kort efter start på grund af motorproblemer, mens Virgin Atlantic midlertidigt måtte sætte fire fly på grund af problemer med deres Trent 1000-motorer.

Rolls-Royce blev orienteret om de store problemer sidste år, da Dreamliners hos japanske All Nippon Airways led af stærk slitage på fan bladene. Rolls Royce fabrikkerne har foreløbig afsat 59 millioner pund til de nødvendige opgraderinger.

 

Relaterede artikler:

Undersøger revner på Dreamliner-motorer

Norwegian bliver største europæiske Dreamliner-operatør

Norwegian større end KLM på Nordamerika

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.