Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Norwegian på vej ind i amerikansk chartermarked

Norwegian vil stationere Boeing 737-fly i to lufthavne i USA, hvorfra der skal flyves amerikanske chartergæster til Caribien og Mexico.

Boeing 737-800 fra Norwegian.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 14.07.2016 kl. 09.59

Norwegian udvider endnu engang selskabets aktiviteter. I Norden og i Storbritannien flyver det norske lavprisflyselskab med chartergæster for de store rejsearrangør, og nu bliver den aktivitet også udvidet til at omfatte USA.

Det sker gennem en aftale med to rejsearrangører, henholdsvis Apple Vacations fra Philidelphia og Funjet Vacations i Milwaukee i staten Wisconsin. Norwegian vil stationere i alt tre Boeing 737-800 fly i General Mitchell International Airport i Milwaukee samt Chicago Rockford International Airport, hvorfra amerikanske chartergæster skal flyves til Mexico, Jamaica og Den Dominikanske Republik.

Kontrakterne har ifølge selskabet en værdi på 120 mio. norske kroner og betyder, at Norwegian skal gennemføre mere end 600 charterflyvninger fra december i år til april næste år.  Norwegian vil dermed få udnyttet flyene mere effektivt, når der er lavsæson i Europa.

”Vi er meget tilfredse med at udvide vores charteroperation til USA. Det er en milepæl for Norwegian, og vi ser frem til at byde endnu flere amerikanere velkommen om bord på vores nye fly med gratis WiFi”, siger kommerciel direktør i Norwegian, Thomas Ramdahl i en pressemeddelelse.

Stort potentiale


I seneste vintersæson stationerede Norwegian fly på Martinique og Guadeloupe til at betjene sæsonruter til Baltimore, New York og Boston på den amerikanske østkyst. I den kommende vinter flyves der også fra Fort Lauderdale til Guadeloupe, og de nye charterflyvninger kommer til at supplere disse aktiviteter i vinterhalvåret.

Samtidig er de to nye samarbejdspartnere interessante i forhold til ekspansionsmulighederne i det nordamerikanske marked. Begge rejsearrangører har ekspertise og volumen, der kan bringe Norwegian i en gunstig position, hvis selskabet for alvor får foden indenfor på dette marked.

Funjet Vacations fra Milwaukee er en del af rejsekoncernen Mark Travel Corporation, der også producerer white-label rejsepakker for flere flyselskaber. Således findes i dag Southwest Vacations på vegne af Southwest Airlines samt United Vacations, der er rejsepakker med United Airlines som operatør. Derfor er det formentlig heller ikke utænkeligt, at der fremover kan blive etableret et brand, der kan komme til at hedde Norwegian Vacations.

Den anden samarbejdspartner er Apple Vacations, der er baseret i Philadelphia med regionale kontorer i Boston og Chicago. Det er samtidig en af USA´s største charterarrangører med flest rejsende til Mexico og Den Dominikanske Republik. Apple Vacations indgår i Apple Leisure Group sammen med blandt andet Travel Impressions og CheapCaribbean.com. Medregner man samtlige selskaber i den amerikanske rejsekoncern, kan man bryste sig af at være verdens største rejsearrangører til Mexico, Den Dominikanske Republik og Jamaica.

 

Relaterede artikler:

Ny Caribien-rute fra Norwegian

Norwegian vender tilbage til Caribien

Norwegian-vækst under fjerne himmelstrøg

400.000 charterpassagerer med Norwegian

Norwegian sikrer sig fire charterkontrakter

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.