Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Norwegian lejer ældre slovakisk fly

Norwegian har lejet et ældre slovakisk Boeing 737-400 fly i sommertrafikprogrammet. Flyet har allerede været på besøg i Københavns Lufthavn.

Boeing 737-400 fra Go2Sky
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 21.07.2015 kl. 00.00

Selvom Norwegian bryster sig af at have en af Europas yngste flyflåder, er det stadig muligt som passager at stige ombord i et gammelt fly, hvor der hverken er gratis WiFi eller en moderne og komfortabel kabine.

Det norske lavprisflyselskab har i sommertrafikprogrammet været nødt til at indleje et 23 år gammelt Boeing 737-400 fly fra det slovakiske flyselskab Go2sky, der er specialiseret i charter- og ACMI-flyvninger.

Flyet med registreringen OM-GTC har gennem tiden ført en omskiftelig tilværelse, hvor det har fløjet for Lufthansa, malaysiske Firefly samt senest TACV Cabo Verde Airlines.

Go2Sky-fly i København


I denne sommer kan flyet først og fremmest opleves på ruterne mellem Oslo og Bodø, men det har allerede været brugt på ruter til Berlin, København og Murcia i det østlige Spanien, fremgår det af flightradar24.com. I lørdags fløj Go2Sky-flyet eksempelvis en rundtur mellem Oslo og København.

Norwegian er i færd med at udfase selskabets ældre Boeing 737-300 fly, og tilbage i aktiv drift er stadig tre fly af denne type, der i gennemsnit har en alder på 17 år med en kapacitet til 148 passagerer.

Til gengæld har Norwegian 78 nyere Boeing 737-800 fly, mens yderligere fire er i ordre til levering i løbet af året. Disse fly er installeret med WiFi og moderne kabiner med plads til 186 passagerer.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.