Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

Norwegian kalder fly hjem fra Argentina

Norwegian kommer ikke i gang i Argentina før oktober måned, og nu kalder selskabet det argentiskregistrerede Boeing 737-fly hjem til Norge.

Norwegian Air Argentina – Boeing 737-800 – LV-HQH (Foto: Chano Madsen | LinkedIn)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 26.04.2018 kl. 07.47

Siden midten af januar har Norwegian Air Argentina haft en Boeing 737-800 stående i Buenos Aires, hvor flyet har gennemført flere flyvninger på argentinsk register som LV-HQH.

Oprindeligt forlød det, at Norwegian Air Argentina ville starte op i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Men det har tilsyneladende ikke været med operationerne, der først start til højsæsonen i oktober. I stedet forventes det, at billetsalget starter i juni.

Derfor giver det ikke mening, at Norwegian har et fly stående ubeskæftiget i Buenos Aires hele sommeren.

Ifølge argentinske medier er det derfor blevet besluttet at trække selskabets eneste fly hjem fra Argentina i den kommende sommer, så det i stedet kan gøre tjeneste i Europa, hvor der er brug for fly og besætninger. I modsat fald vil Norwegian være nødt til at indleje kapacitet i Europa, og det vil være billigere at få flyet hjem fra Argentina.

Lige nu står LV-HQH i Ezeiza International Airport i Buenos Aires, hvortil det ankom fra Cordoba den 23 april. Her venter flyet på de nødvendige tilladelser til at flyve tilbage til Europa. En flyrejse på 12.300 kilometer med flere stop undervejs.

Boeing 737-flyet med den argentinske komponist Astor Piazzolla på halen vil så kunne opleves på de europæiske ruter i de kommende måneder.

Opstart i efteråret


Argentinske medier er begyndt at spekulere i, hvorvidt Norwegian har fået kolde fødder med den argentiske satsning, men det afviser det norske lavprisflyselskab.

“Det er korrekt, at flyet skal til Europa nu for at bruges i højsæsonen. Det vi hele tiden har sagt om Argentina er, at vi forventer at salgsløsningen skal være klar i juni med opstart af ruter i oktober og november,” siger kommunikationsdirektør Lasse Sandaker-Nielsen til CHECK-IN.dk.

Norwegian Air Argentina vil i første omfang prioritere destinationer som Córdoba, Mendoza, Ushuaia, Salta, Tucumán og Iguazú. Disse skal formentlig betjenes fra Aeroparque Jorge Newbery-lufthavnen i Buenos Aires, der er knudepunkt for regionale ruter og en række indenrigsruter.

Det konkurrende lavprisflyselskab Flybondi, der allerede er startet op, har siden den 10. april benytte El Palomar-lufthavnen, der ligger 20 kilometer vest for Buenos Aires. Det er en militærlufthavn, der er hjemsted for det argentinske luftvåbens Primera Brigada Aérea, men det nye lavprisflyselskab har fået tilladelse til at opføre sin egen terminal på lufthavnsarealet.

 

Relaterede artikler:

Første fly til Norwegian Air Argentina

Minimumspriser udfordrer Norwegian i Argentina

Norwegian-bestyrelse godkender Argentina-projekt

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Norwegian sælger argentinsk datterselskab

Ruter

Norwegian kan ikke bekræfte Argentina-lukning

Ruter

Norwegian åbnede rute til ”verdens ende”

Trafiktal

Rekordhøj belægning hos Norwegian Air Argentina

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.