Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Norwegian europamester i lavpris for andet år i træk

I går blev den prestigefyldte SkyTrax-pris uddelt ved World Airline Awards 2014 under Farnborough Airshow. Norwegian og Turkish Airlines blev topscorerne i Europa.

Koncernchef Bjørn Kjos fra Norwegian (Foto: Norwegian/PR)
Skrevet af: Morten Lund Tiirikainen Udgivet 16.07.2014 kl. 00.00

I går blev det prestigefyldte World Airline Awards afholdt som en del af Farnborough International Airshow. Showet fandt sted i Farnborough-lufthavnens gamle vindtunnel-haller, hvor dette års SkyTrax-priser blev uddelt og verdens bedste indenfor en lang række kategorier blev hyldet.

I Europa vandt Turkish Airlines titlen som Europas bedste flyselskab for fjerde år i træk, imens Norwegian for andet år i træk vandt titlen som Europas bedste lavprisflyselskab foran easyJet og Germanwings.

”Denne pris betyder meget for os. Jeg er meget stolt og ydmyg over at modtage en så vigtig anerkendelse for andet år i træk,” sagde Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kjos, med tak til både de rejsende og selskabets ansatte.

Dommere fra 105 lande i den anerkendte Skytrax-undersøgelse ”World Airline Awards” er i år kommet frem til, at Norwegian igen kan kalde sig bedst blandt de billigste i Europa. Der indgik i dette års undersøgelse mere end 245 flyselskaber.

Norwegian bedre end SAS


På verdensplan vandt Cathay Pacific Airways titlen som verdens bedste flyselskab anno 2014, hvor Turkish Airlines i år har indtaget en femteplads. I det globale opgør blandt lavprisflyselskaber har Norwegian vundet en tredjeplads, kun overgået af Air Asia og Air Asia X.

Kategorierne ved World Airline Awards spænder vidt. Således vandt Garuda Indonesia prisen for verdens bedste kabinepersonale, imens Saudi Arabian Airlines fik prisen for verdens bedste sæder på økonomiklasse, og Asiana Airlines har ifølge dommerne verdens reneste kabine.

Indenfor Norden var Finnair det flyselskab, som klarede sig bedst ved World Airline Awards, med titlen som Nordens bedste flyselskab, hvor Norwegian fik andenpladsen foran SAS, Icelandair og airBaltic. Finnair blev blandt de europæiske selskaber det 10. bedste flyselskab.

Hvert enkelt flyselskab er blevet målt på 41 forskellige parametre, der spænder fra selskabets hjemmeside, over check-in-procedurer til loungefaciliteter samt naturligvis flyrejsen og bagagehåndteringen. Flyselskabets personale bliver blandt andet vurderet på evnerne til at løse konflikter som en af de lidt mere alternative parametre.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.