Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Norwegian: CPH – New York bliver den næste

Når Norwegian efter planen modtager sin fjerde Boeing 787 Dreamliner i foråret 2014 skal den bruges på en ny rute fra København til New York.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 15.03.2013 kl. 00.00

Som CHECK-IN.dk kunne fortælle torsdag, så åbner Norwegian fra efteråret en langdistancerute fra Københavns Lufthavn til Fort Lauderdale i Florida i USA. Men nordmændene har allerede nye ruter fra CPH på tegnebrættet.

”Hvis alt går efter planen, så åbner vi København – New York, når vi i foråret 2014 modtager vores fjerde Boeing 787 Dreamliner. Og en Bangkok-rute kommer sandsynligvis også på et tidspunkt,” fortæller Bjørn Kjos, Norwegians topchef, til CHECK-IN.dk.

Base i Fort Lauderdale


Norwegian har foreløbig planer om at opbygge en flåde af otte Dreamlinere, som dels købes og leases. Tre skal efter planen leveres i år, fire skal gerne komme i 2014 og en enkel følger i 2015. De to første fly skal flyve henholdsvis Bangkok – Oslo – New York og Bangkok – Stockholm – New York.

Det tredje fly skal bruges på den rute fra København til Fort Lauderdale i Florida, som Norwegian fortalte om på et pressemøde i Københavns Lufthavn torsdag formiddag. Ruten har premiere den 29. november i år og skal flyves to gange om ugen på mandage og fredage. Når flyet ikke flyver til København skal det flyve fra Fort Lauderdale til Stockholm to gange om ugen.

Fra februar 2014 er det planen at øge frekvensen på København – Fort Lauderdale til tre gange om ugen.

De to første fly får base i Bangkok, hvor besætningerne også vil være stationeret. Det tredje fly får base i Fort Lauderdale.

Flyveforbud rammer Norwegian
Norwegians første langdistanceflyvninger fra Oslo og Stockholm til New York og Bangkok fra slutningen af maj, bliver ikke så fornemme, som selskabet havde regnet med. Det globale flyveforbud for Boeing 787 Dreamliner-flyene har nemlig også ramt Norwegian og betydet, at Boeing ikke kan levere de to første Dreamlinere til Norwegian i april og juni, som det ellers var planen.

Derfor har Norwegian wet-leaset to mere end 15 år gamle Airbus A340-fly til at agere vikarfly indtil Dreamlinerne kan leveres. Men Bjørn Kjos forventer ikke, at skulle bruge de to vikarfly særligt længe.

”Vi har lejet de to Airbus-fly ind i de første to til tre måneder,” forklarer Bjørn Kjos, der besøgte Boeing-fabrikkerne for få uger siden og så Norwegians første Dreamliner på sin vej ned af samlebåndet.

Læs også:

Til Florida for 3.000 kroner

Fort Lauderdale første Norwegian-destination fra CPH

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.