Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Norwegian-boss skriver sandheden om sig selv

Sidste år fik Norwegian og Bjørn Kjos drøje hug i en bog. Nu svarer Kjos igen med en selvbiografi, der ifølge Kjos selv indeholder sandheden om ham og selskabets tilblivelse.

Koncernchef Bjørn Kjos fra Norwegian (Foto: Norwegian/PR)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 20.08.2013 kl. 00.00

Sidste år udgav den norske erhvervsjournalist Jacob Trumpy bogen ”Høyt spill”, der handlede om lavprisflyselskabet Norwegian og dets karismatiske chef og hovedaktionær, Bjørn Kjos. Bogen beskrev selskabets tilblivelse og indeholdte en lang række opsigtsvækkende afsløringer og hidtil ukendte beskrivelser af begivenheder, som stillede Bjørn Kjos i et knap så pænt lys.

”Der var begivenheder, som han bare gættede på og de mest interessante ting, ved han ikke noget om, siger Kjos til magasinet Airline Business.

Bogen var ifølge Bjørn Kjos så fuld af usandheder, at han nu selv har skrevet en bog om sig selv og Norwegian. En bog, som Kjos selv mener, vil være sandheden.

Grundig bog


Forfatteren til ”Høyt spill”, Jacob Trumpy, forstår ikke Bjørn Kjos’ kritik.

”Jeg havde dækket luftfartsindustrien i seks år, da bogen udkom sidste år. Jeg havde omkring 50 møder med kilder både inden for og uden for Norwegian, herunder ledelsen af ​​selskabet. Tilbagemeldingerne har været, at bogen er grundig,” skriver Trumpy i en mail til den norske avis Aftenposten.

Hovedpersonen medvirkede dog ikke selv i bogen, der har hans kontrafej på forsiden.

Lade sig pensionere
Flere norske medier har spekuleret i om bogudgivelsen, hvor Kjos ser tilbage på sit eget liv og på skabelsen af Norwegian, er et varsel om at 67-årige Kjos overvejer at lade sig pensionere som Norwegian-direktør. Men det afviser Norwegians kommunikationsafdeling.

Bjørn Kjos’ bog udkommer til efteråret og det er ikke første gang han giver den som forfatter. I 2006 udgav han spionthrilleren ”Murmanskaffæren”.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.