Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Nordica forventer at åbne tre nye baser

Det statsejede estiske flyselskab Nordica forhandler med 10 potentielle kunder om kontraktflyninger, og selskabet forventer at åbne op til tre nye baser.

CRJ700-fly fra Nordica. Foto: Pedro Aragão / Wikimedia Commons
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 11.04.2018 kl. 20.32

I dag kan man opleve at skulle flyve med Regional Jet på en indenrigsflyvning i Danmark eller på en regional rute i Nordeuropa. Det hænger sammen med, at Regional Jet – der er et datterselskab af estiske Nordica – flyver på kontrakt for SAS med op til fem ATR72-600.

Denne forretningsmodel har hidtil været succesfuld for Nordica, og selskabet forsøger ihærdigt at få etableret lignende aftaler med andre flyselskaber. Ved at supplere egen rutevirksomhed fra Tallinn med ACMI-opgaverne, opnår man de nødvendige stordriftsfordele ved at drive luftfartsvirksomhed, uden at påtage sig særlige risici, og derfor søger selskabet flere opgaver med at flyve for andre selskaber.

“Vi har en liste på omkring 10 selskaber, som vurderer vores services. Hvis alt går efter planen, så vil der sandsynligvis blive åbne to eller måske tre nye baser til det kommende vintertrafikprogram,” siger administrerende direktør Jaan Tamm til Forbes.

Omkring to tredjedele af flyvningerne udført af Nordicas datterselskab Regional Jet er ACMI-flyvninger for SAS og LOT Polish Airlines. Sidstnævnte ejer i øvrigt 49 procent af Regional Jet.

Godt øje til Finland


Udover ACMI-opgaver for andre flyselskaber, begiver Nordica sig også af med kontraktflyvninger for myndigheder. Det er ruten fra Örebro i Sverige til Groningen i Holland et godt eksempel på.

“Hvis vi ikke kan få kunder her, så må vi finde kunderne andre steder. Det er typisk institutioner, som har brug for nogen til at flyve for sig,” forklarer Nordica-direktøren.

I øjeblikket holder Nordica øje med, hvad der sker hos den finske nabo. Ifølge Jaan Tamm vil Finnair være en perfekt samarbejdspartner på grund af den geografiske og kulturelle nærhed. Finnair har nemlig et datterselskab kaldet Norra, der betjener indenrigsruter og regionale ruter på vegne af moderselskabet.

I øjeblikket arbejder Finnair på at finde en strategisk investor til Norra, så Nordica skal ikke umiddelbart gøre sig forhåbninger om at kunne levere ACMI-flyvninger for Finnair i dette segment, men det finske flyselskab tager sikkert imod Nordica som potentiel investor i Norra, hvilket Nordica dog ikke er interesseret i.

 

Relaterede artikler:

Nordica udvider på hollandsk CPH-rute

Ny Nordica-rute til København

Nordica i strategisk samarbejde med LOT

 

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Sælger sidste syv CRJ900 fra Nordica

Økonomi

Xfly-konkurs: FPU jubler over valg af kurator

Arbejdsmarked

100 danskbaserede ansatte i klemme i Xfly-konkurs

Økonomi

Lars Thuesen: Det blev 'mission impossible'

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.