Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Natligt asfaltarbejde i Aalborg

Så snart det sidste aftenfly er landet, lægger 70 mand hver nat i denne uge ny asfalt på landingsbanen i Aalborg Lufthavn.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 30.08.2012 kl. 00.00

Hver nat i denne uge strømmer 70 mand ud på landingsbanen i Aalborg Lufhavn så snart det sidste fly er landet. Hver nat knokler de med at lægge ny asfalt på den tre kilometer lange landingsbane. Omkring 500 meter ny asfalt får mændene lagt på hver nat inden morgenfriske flypassagerer igen skal ud i verden fra den nordjyske lufthavn.

Men inden morgenflyene taxier ud på landingsbanen igen lidt over klokken seks om morgenen, har brandbiler fra Brand- og Redningstjenesten fra Flyvestation Aalborg sprøjtet vand på den nylagte asfalt. Det ser for at køle asfalten ned fra cirka 100 til 20 graders varme.

Asfaltarbejdet forventes afsluttet lørdag morgen. Hvis man som flyrejsende mærker et lille bump efter at være landet i Aalborg Lufthavn, så er det sandsynligvis overgangen mellem den nye og den gamle asfalt. For hver nat rykker bumpet dog længere og længere ned af banen.

Lufthavnen i Aalborg er delt op i en civil del syd for landingsbanerne, og en militær del nord for banerne. Her holder blandt andet Flyvevåbnets transportfly og Jægerkorpset til.

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Trafiktal

Aalborg Lufthavn holder fast i passagerfremgang i 2026

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Debat

En mere bæredygtig luftfart kan blive Danmarks næste styrkeposition

Navnenyt

Aalborg-direktør: Jeg var med til at co-founde Boozt

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.