Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Mistede kontakt med Norwegian-fly til CPH

Flyvelederne mistede kontakten med et Norwegian-fly fra Chania til København i luftrummet mellem Slovakiet og Polen. Kaptajnen havde ingen logisk forklaring på hændelsen og kalder det et “mysterium“.

Piloter i cockpit på Norwegian Boeing 737-800. (Arkivfoto: Norwegian | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 22.07.2015 kl. 00.00

Det er en indtil videre uforklarlig kommunikationsfejl der var skyld i, at flyvelederne mistede kontakten til et Norwegian-fly, der torsdag den 9. juli var undervejs fra Chania (Kreta) til København.

Boeing 737-800 flyet fra Norwegian med registreringen LN-NGG opererede som rutenummer DY3351, da flyveledelsen i Bratislava i Slovakiet mistede kontakten med flyet. Ifølge Aviation Herald var det ikke muligt at overgive kontrollen til flyveledelsen i Warszawa, der skulle tage over fra Bratislava.

Flyvelederne forsøgte flere gange at kalde op på nødfrekvensen 121,5 MHz, men fik intet svar tilbage. Herefter kaldte man Norwegians operationscenter i Oslo og bad flyselskabet om at kontakte flyet via en såkaldt ACARS-besked. (Aircraft Communications Adressing and Reporting System, red.)

Det lykkedes til sidst besætningen fra et andet Norwegian-fly i nærheden at få kontakt med LN-NGG. Herefter blev kontakten til flyveledelsen i Warszawa etableret, og flyet kunne fortsætte på sin rute til København.

Piloterne var vågne


Hændelsen er blevet undersøgt af den polske havarikommission PKWVL i samarbejde med Statens Havarikommisjon i Norge.

Fra Norge hedder det, at piloterne var i vågen tilstand, frekvensen 121,5 var indstillet, og at man ikke havde modtaget opkald på nødfrekvensen.

ACARS-meddelelsen, der blev afsendt fra Norwegians operative center i Oslo nåede frem til flyet en halv time efter, at piloterne i et andet Norwegian-fly fik kontakt med det tavse Norwegian-fly.

Kaptajnen har i sin rapport om hændelsen skrevet: “Det er et mysterium for os, og jeg har ikke nogen logisk forklaring på det.“

Polens havarikommission PKWBL har afsluttende konkluderet, at det ikke har været muligt at finde årsagen til hændelsen.

“Norwegian har fokus på sådanne hændelser og arbejder proaktivt for at forhindre, at dette kan ske igen. For detaljer henviser vi til Polens PKWBL og Norges AIBN´s undersøgelse,“ siger Ole Christian Melhus, Deputy Director Flight Operation i Nrowegian, til CHECK-IN.dk.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.