Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

Milliardordre fra Lufthansa-koncernen

Lufthansa Group har bestilt 22 langdistancefly til koncernens selskaber. Ordren, der fordeles med 15 fly til Airbus og syv til Boeing, har en værdi på over 50 milliarder kroner i listepriser.

Airbus A350-1000 i Lufthansa-farver. (Foto: Airbus | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 03.03.2023 kl. 10.37

Endnu engang har Lufthansa Group været på storindkøb. Dagen før præsentationen af kvartalsrapporten for fjerde kvartal af 2022 kan den tyske luftfartskoncern offentliggøre en ordre på 10 Airbus A350-1000, fem A350-900 og syv Boeing 787-9 Dreamlinere.

Ordren har – opgjort i listepriser – en værdi af 7,5 millarder dollars, eller hvad der svarer til næsten 53 milliarder danske kroner. Lufthansa har dog givetvis sikret sig klækkelige rabatter, som det er vanligt i branchen ved indgåelse af aftaler om flykøb i den størrelsesorden.

“Med vores køb af yderligere 22 Airbus A350 og Boeing 787 har vi sikret levering af mere end 50 langdistancefly til selskaberne i Lufthansa Group, siden pandemien begyndte. Disse fly vil blive udstyret med vores nye langdistancekabiner, inklusive den seneste generation af sæder i alle serviceklasser,” udtaler Lufthansa koncernchef Carsten Spohr i forbindelse med offentliggørelsen af ordren.

Skal erstatte en stor del af firemotorede fly


Lufthansa har i forvejen 21 Airbus A350-900 i flåden, og med den nye ordre vil selskabet få leveret yderligere 33 fly af denne type, hvormed antallet kommer op på 54. A350-1000 Lufthansa ikke i flåden i dag, mens selskabet råder over tre Boeing 787-9 Dreamlinere med yderligere 36 på vej, så der i alt bliver 39 fly af denne type i flåden.

Med den seneste ordre vil Lufthansa Group modtage 108 langdistancefly i løbet af de kommende år, da der også ligger en ordre hos Boeing på den nye 777-9.

Med den løbende ankomst af nye og mere miljøvenlige fly kan Lufthansa-koncernen også se frem til at sende nogle af de ældre og mere brændstofslugende fly på pension. På mellemlang sigt bliver det et farvel til firemotorers fly som Boeing 747-400, Airbus A340-600 og A340-300 samt tomotorers fly som Boeing 777-200, Boeing 767-300 og Airbus A330-200.

Det vil bidrage til at reducere antallet af firemotorede fly i koncernen til under 15 procent af den samlede flåde, mens andelen før pandemien udgjorde over 50 procent.

 

Relaterede artikler:

Lufthansa køber 17 nye Boeing-fly

Lufthansa køber flere Dreamlinere

Kæmpe flyordre fra Lufthansa-Gruppen

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Bagsiden

Lufthansa til Condor: Slut med ID-tjenesterejser

Hændelser

Efter missilangreb: Suspenderer flyvninger (opd.)

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.