Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Militær-look til Alsie Express-fly

Det er sønderjyder og ikke soldater, der skal flyves med ombord på Alsie Express’ nye gråsorte fly.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 14.05.2013 kl. 00.00

De flyrejsende vil ikke være i tvivl om hvorvidt det er et fly fra Alsie Express eller et fly fra Danish Air Transport, de går ombord i, når det nyetablerede indenrigsflyselskab, Alsie Express, efter planen senere på året går i luften på ruten Sønderborg – København for at konkurrere mod DAT.

For mens DAT bruger et SAAB A340-fly i selskabets karakteristiske farverige design, så har Alsie Express valgt den helt anden grøft. Det viser de første billeder af det ene af to ATR 72-500 fly, som selskabet har leaset fra Nordic Aviation Capital i Billund.

Billederne er taget af den hollandske flyspotter Jeroen v.Gerwen i lufthavnen i Eindhoven, hvor flyet netop er blevet malet i en gråsort farve, som mest af alt får flyet til at minde om noget Forsvaret eller den amerikanske efterretningstjeneste CIA bruger.

Som CHECK-IN.dk kunne fortælle fornylig, er der tale om et ATR 72-500 fy med serienummer 799 og en fortid i Aserbajdsjan. Det har fået registreringsbogstaverne OY-CLY og får følgeskab af et andet ATR 72-500 fly med serienummer 818 og registreringen OY-CLZ. Også det fly har en fortid i Aserbajdsjan.

Vendt DAT ryggen


Bag Alsie Express står en række sønderjyske erhvervsfolk, der er utilfredse med Danish Air Transports betjening af ruten. DAT gik ind på ruten samme dag som den hidtidige operatør, Cimber Sterling, gik konkurs den 3. maj sidste år. Men blandt andet nedlukninger i ferieperioder har været medvirkende til, at erhvervslivet har vendt DAT ryggen og nu pusler med planer om at starte et alternativt selskab.

Det bliver Sønderborg-baserede Air Alsie, der skal stå for flyvningerne. Her ønsker direktør Henrik Therkelsen dog fortsat ikke at fortælle mere om projektet og om hvornår det går i luften.

Da CHECK-IN.dk som de første kunne fortælle om planerne tilbage i februar var meldingen, at selskabet ville gå i luften i slutningen af maj eller starten af juni. Henrik Therkelsen ville mandag ikke kommentere på, om det stadig er planen.

Som CHECK-IN.dk kunne fortælle fornylig, så har Alsie Express og Air Alsie sikret sig landingstilladelser i Københavns Lufthavn.

Foto: Jeroen v.Gerwen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Ny milliongave til Alsie Express mindre end i 2025

Flådenyt

DAT og Sun-Air vikarierer på Karup-rute

Trafiktal

Større fly har firedoblet passagertal i Karup

Ruter

Efter 297 dage: Atter indenrigsflyvning til København

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.