Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Massefyringer på vej i Air France

Ledelsen i Air France påtænker at fyre næsten fem procent af selskabets ansatte efter at et år lange forhandlinger med piloter er strandet.

(Foto: Air France)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 06.10.2015 kl. 00.00

Det kan komme til at koste jobs blandt andre personalegrupper i Air France, at selskabets piloter i sidste uge ikke kunne blive enige med ledelsen om nye løn- og arbejdsvilkår inden den frist Air France havde sat op.

En kilde fortæller således til franske medier, at Air France-ledelsen er parat til at fyre 2.900 medarbejdere, svarende til 4,9 procent af det samlede antal Air France-medarbejdere, for at indhente de besparelser, som man havde forventet at hente gennem nye aftaler med piloterne.

Parterne havde forhandlet i næsten et år efter at piloterne nedlagde arbejdet i to uger i september sidste år. En strejke, der kostede Air France knap fire mia. kroner.

En ny aftale med piloterne skulle være en vigtig brik i den såkaldte Perform 2020-spareplan, som Air France er i gang med at føre ud i livet.

Nu vil Air France-ledelsen ifølge franske medier iværksætte en ”plan b”, der kan komme til at indebære, at 2.900 ansatte skal afskediges. Desuden kan det betyde, at leveringen af fire ud af 13 nye Boeing 787 kan blive forsinket.

Flyves mindre


Air France og søsterselskabet KLM har allerede tidligere annonceret, at selskabernes aktiviteter vil blive reduceret i de kommende år. Der skal simpelthen flyves mindre og lukkes ruter, eller også skal underleverandører og lavprisdatterselskabet Transavia overtage store klumper af produktionen.

Den franske premierminister opfordrede piloterne til at gøre en indsats for at lande en aftale. Formanden for den største pilotfagforening erklærede sig parat til at komme til forhandlingsbordet igen.

Ifølge Air France er der ikke aftalt nye forhandlinger med piloterne.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.