Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Mærkbart tab af passagerer hos Norwegian

En strejke blandt sikkerhedspersonalet i norske lufthavne i begyndelsen af juni måned har sat sine spor i Norwegians trafiktal for juni måned.

Norwegian-fly i Oslo Lufthavn. (Foto: Tom Guldbrandsen)
Skrevet af: Redaktionen Udgivet 06.07.2012 kl. 00.00

Fredag den 1. juni om aftenen brød den norske vægterkonflikt ud, hvilket betød, at en del af sikkerhedspersonalet i lufthavnene blev udtaget til strejke.

Strejken ramte først og fremmest i Oslo-Gardermoen, hvor kapaciteten i sikkerhedskontrollen blev halveret. Men lufthavnene i Bergen, Stavanger, Trondheim og Tromsø blev også ramt i den uge, som strejken varede.

En del rejsende valgtetilsyneladende at få allerede bestilte billetter refunderet, hvilket da også afspejler sig i det norske lavprisflyselskab Norwegians trafiktal fra juni måned.

Et mærkbart tab

Her fløj 1.583.735 passagerer med Norwegian, hvilket svarer til en stigning på 9 procent i forhold til samme måned året før. Samtidig faldt belægningen med fire procentpoint til kun 77, hvilket er en af konsekvenserne af strejken.

“Strejken i Avinors lufthavne i Norge og usikkerheden denne medførte, har ramt vores passagerer hårdt denne måned. Det var også ventet, at vi ville se dette i trafiktallen for juni. Flyene afgik omtrent til normal tid, men vi fik et mærkbart tab af passagerer, både forretnings- og ferierejsende,“ siger administrerende direktør, Bjørn Kjos.

Kilder i branchen skønner, at konflikten blandt det norske sikkerhedspersonale har kostet op imod 100.000 passagerer for Norwegian.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.