Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Lukker flyrute til Brasiliens hovedstad

Fra den 11. september vil det ikke længere være muligt at flyve med Air France til hovedstaden i Brasilien. Ruten lukker efter to og et halvt års drift.

Boeing 777-300ER fra Air France. (Foto: Eric Avenel, Air France)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 07.06.2016 kl. 00.00

Den 31. marts 2014 åbnede Air France en rute til Brasilia, der er hovedstad i Brasilien. Der blev indsat et Boeing 777-200, der skulle flyve tre gange om ugen mellem Paris og den brasilianske hovedstad.

Tilsyneladende har ruten ikke været den store succes, for Air France har valgt at indstille flyvningerne i midten af september måned. Den 11. september flyves der således sidste gang  på rutenummer AF520/AF515.

Det er angiveligt konkurrencen fra TAP Portugal, der får Air France til at trække sig. Det portugisiske Star Alliance-flyselskab flyver seks gange om ugen mellem Lissabon og Brasilia og vil fra midten af september være det eneste flyselskab, der forbinder Europa med Brasilia. Som alternativ kan man flyve til Brasilia via Recife, Rio de Janeiro eller Sao Paulo.

Brasilia er en by med over 2 mio. indbyggere, der ligger centralt i landet og blev kunstigt opført på 41 måneder fra 1956 til 1960.

Otte ruter til Sydamerika


Trods rutelukningen til Brasilia er Air France stadig godt repræsenteret i trafikken til det sydamerikanske kontinent. Således flyves der to gange dagligt til Sao Paulo samt 10 gange om ugen mellem Paris-CDG og Rio de Janeiro.

Herudover betjener Air France også Montevideo (Uruguay), Buenos Aires (Argentina), Santiago (Chile), Caracas (Venezuela), Lima (Peru) samt Bogota (Colombia) fra den franske hovedstadslufthavn.

Det var meningen, at Air France i foråret 2014 skulle indsætte A380 megajumboen på ruten fra Paris til Sao Paulo, så der var tilstrækkelig kapacitet til de mange rejsende til fodbold-VM, men de brasilianske luftfartsmyndigheder nægtede Air France at lande i Guarulhos International Airport med kæmpeflyet, da manøvrearealerne angiveligt ikke havde den nødvendige størrelse.

I forbindelse med de olympiske lege, der afholdes i Rio de Janeiro fra den 5. til 21. august, benytter Air France fly af typerne Boeing 777-300 (383 sæder) og Airbus A340-300 (275 sæder) til at transportere de mange europæiske rejsende til og fra den brasilianske storby.

 

Relaterede artikler:

Air France vil flyve til Brasiliens hovedstad

Ny Air France-rute til Mellemamerika

Brasiliansk luftfart klar til fodbold-VM

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.