Annonce
Køb abonnement Log ind
Teknologi

Lufthansa tilkøber også turbulens-løsning

For at optimere flysikkerheden og passagerkomforten har Lufthansa tilsluttet sig en IATA-løsning, der skal hjælpe piloterne med bedre at undgå turbulens på flyvninger.

Flykabine med simuleret turbulens. (Foto: Melnikov Dmitriy | Shutterstock.com)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 03.03.2026 kl. 09.48

Lufthansa har besluttet at tilkøbe det såkaldte IATA Turbulence Aware, der er en platform, hvor flyselskaber kan dele turbulensdata med hinanden på anonymiseret vis.

Derved vil Lufthansa kunne indsamle data om turbulens fra flyvninger, der opereres af flyselskaber, som også er en del af platformen. Disse realtidsdata giver piloter præcise oplysninger om de aktuelle forhold i atmosfæren.

Ved at deltage yder det tyske flyselskab dermed et vigtigt bidrag til at forbedre kvaliteten af de data, som er tilgængelige for flyselskaber i hele verden. Foruden Lufthansa er også datterselskaberne Swiss og Edelweiss Air blevet en del af platformen.

Sætter nye standarder for sikkerhed


IATA Turbulence Aware baserer sig på de tusindvis af fly verden over, som er udstyret med sensorer, der hele tiden måler intensiteten af turbulens og sender den anonymiserede data til en central database.

Dataene kommer direkte ind på piloternes navigationskort i cockpittet, hvor farvekodede symboler viser placering, højde, tidspunkt og intensitet af den målte turbulens. Realtids-informationen fungerer som supplement til de traditionelle vejrudsigter.

”Med ‘IATA Turbulence Aware’ sætter vi nye standarder for sikkerhed og komfort inden for luftfart. Denne teknologi gør det muligt for os at tilbyde vores passagerer en mere jævn og behagelig flyveoplevelse, samtidig med at vi yder et vigtigt bidrag til sikkerheden i den globale luftfart,” siger Francesco Sciortino, hub manager for Frankfurt Lufthavn.

Vil kunne advare kabinepersonalet
Som følge af realtidsdataene vil piloterne kunne advare kabinebesætningen på forhånd, således at servering og mad og drikke kan planlægges eller afbrydes i god tid, inden turbulens rammer flyet. Dermed vil passagerernes og besætningens sikkerhed kunne sikres.

Foruden at blive sendt til en database bliver al den data, som registreres af et Lufthansa-fly, sendt til den tyske vejrtjeneste som led i at kunne optimere prognoserne på lang sigt.

IATA Turbulence Aware er indtil videre tilkøbt af 25 flyselskaber fra hele verden – herunder SAS, Air France, British Airways, Singapore Airlines og Emirates.

 

Relaterede artikler:

Tydeligt resultat: Emirates begrænser turbulens

Emirates tilslutter sig turbulens-platform

Kraftig turbulens: SAS-fly vender om på vej til USA

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Bagsiden

Lufthansa til Condor: Slut med ID-tjenesterejser

Hændelser

Efter missilangreb: Suspenderer flyvninger (opd.)

Ruter

Lufthansa skruer op for Japan: To nye ruter

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.