Selskaberne i Lufthansa-gruppen forventer i løbet af 2016 at ansætte 4.000 nye medarbejdere. Der forventes ansat 2.800 kabinemedarbejdere samt 240 nye piloter.
Hvis man går med en lille stewardesse eller steward i maven eller arbejder man allerede i dag i kabinen, men har lyst til at flyve på de lange ruter, så kan det være en god idé at få ens tyskkundskaber støvet af. Lufthansa-koncernen planlægger nemlig at ansætte op mod 2.800 stewardesser og stewarder i 2016.
Halvdelen skal flyselskabet Lufthansa bruge på sine to baser i Frankfurt og München. Swiss får brug for 800 på sin base i Zürich, mens Austrian skal bruge 200 i Wien.
LavprisdatterselskabetEurowings vokser gevaldigt og overtager stadig mere af Lufthansas produktion med Airbus A320-fly. Derfor forudser Lufthansa-koncernen, at Eurowings får brug for 360 nye kabineansatte, der skal arbejde ud af Wien, Düsseldorf og Hamborg. Og endelig så forventer man, at Lufthansa Cityline i München får brug for 30 stewardesser og stewarder til sine regionale jetfly.
Også længere fremme i flyene forventer Lufthansa at ansætte nye medarbejdere. Således har man planer om at ansætte 240 piloter, der alle får base i Wien. 140 skal arbejde for Eurowings, mens 100 skal ansættes hos Austrian.
Langdistance til lavpris
Ved siden af flyvende personale, så forventer Lufthansa også at få brug for handlingpersonale i især München-lufthavnen, ligesom man fortsat vil tage elever i lære overalt i den store europæiske flykoncern.