Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Lufthansa dropper USA-rute

Der bliver ingen flyvninger mellem Düsseldorf og Chicago næste år som annonceret af Lufthansa. Det tyske flyselskab har besluttet at aflyse ruteåbningen.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 05.11.2015 kl. 00.00

Lufthansa vil ikke længere flyve mellem Düsseldorf og Chicago O’Hare. I hvert fald ikke i denne omgang. Netop som ruten er blevet vinterlukket i slutningen af oktober har Lufthansa nemlig besluttet, at den ikke skal åbne igen til foråret.

Det var ellers oprindeligt planen, at ruten skulle være genåbnet den 27. marts 2016 med seks ugentlige flyvninger med Airbus A340-300 fly. Men sådan kommer det altså ikke til at gå.

Lufthansa åbnede ruten i 2008 som en del af en satsning på langdistanceruter fra Düsseldorf. I første omgang fløj Lufthansa seks gange om ugen. Gennem årene har antallet af flyvninger svinget mellem fire og seks. Ofte med færrest flyvninger i vintersæsonen. For et par år siden opgav Lufthansa at betjene ruten i vintersæsonen og forvandlede den til en sommerrute.

Gode forbindelser


Nu opgiver man så ruten helt. En del af forklaringen kan hænge sammen med, at Düsseldorf er konkurrenten airBerlins store trafikknudepunkt, som airBerlins oneworld-partner American Airlines flyver til fra Chicago O’Hare – som er et af American Airlines’ store trafikknudepunkter.

Dermed er passagererne sikret rigtig gode forbindelser til og fra både Düsseldorf og Chicago som tilslutning.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Bagsiden

Lufthansa til Condor: Slut med ID-tjenesterejser

Hændelser

Efter missilangreb: Suspenderer flyvninger (opd.)

Ruter

Lufthansa skruer op for Japan: To nye ruter

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.