Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Libyske passagerfly beskadigede ved bombeangreb

Tre passagerfly fra det private luftfartsselskab Air Libya blev torsdag den 17. marts beskadigede under oprørernes luftangreb på Benina International Airport i Benghazi. Et russisk bygget Yakovlev Yak-40 fly samt et Boeing 737-200 fly blev beskadiget.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 21.03.2011 kl. 00.00

Den folkelige opstand i Libyen brød ud den 15. februar. Det har betydet, at det private luftfartsselskab Air Libya ikke har været i luften med selskabets fly siden den 19. februar. En af årsagerne er, at begge startbaner på selskabes hjembase i Benina International Airport i Benghazi er blevet beskadigede i forbindelse med kampe mellem regeringstropper og oprørerne.

Men det er ikke uden risiko at have fly parkeret på landjorden i lufthavnen i Benghazi. Torsdag den 17. marts kl. 11.30 lokal tid blev tre passagerfly fra Air Libya beskadigede under et luftangreb udført af regeringsfjendtlige enheder.

Der er tale om to russisk byggede fly af typen Yakovlev med registreringen 5A-DKM og 5A-DKG samt et Boeing 737-200 fly med registeringen 5A-DKY. Air Libya oplyser, at selskabet endnu ikke kan vurdere omfanget af skaderne.

Air Libya er det første private luftfartsselskab i Libyen og blev etableret i 1995 under navnet Tibesti Aviation. Selskabet råder over 11 fly af forskellige typer og fra mange forskellige producenter.

Deropereres internationale ruter til Al Fasher i Sudan, Alexandria i Egypten og Istanbul i Tyrkiet samt indenrigssruter fra Benghazi til Tripoli og Kufra.

Bag Air Libya står ejermæssigt libyeren Mohamed M. Abusafi samt selskabet Attibco FZC, der har base i Sharjah i De Forenede Arabiske Emirater.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.