Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Korean Air lander i Oslo

Københavns Lufthavn er Nordens førende internationale lufthavn med suverænt flest interkontinentale ruter. Men i den kommende sommer får Oslo noget, som København ikke har.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 13.03.2013 kl. 00.00

Københavns Lufthavn måtte i februar måned se Oslo Gardermoen sætte sig på titlen som Nordens største lufthavn, da nordmændene med sølle 2.161 flere passagerer pressede sig ind på den førsteplads, der ellers altid har tilhørt københavnerne. Og som om det ikke var nok, så kan Oslo Gardermoen også notere sig en lille sejr i kampen om interkontinentale ruter.

Københavns Lufthavn er stadig Nordens suverænt største internationale lufthavn med flest ruter til Europa og resten af verden samt en langt større andel udenrigspassagerer end Oslo Gardermoen.

Men i den kommende sommer vil Korean Air-fly fra Seoul fem gange lande i Oslo Gardermoen og bringe koreanske turister til fjeldlandet. Der er dog kun tale om charterflyvninger for koreanske turister og ikke almindelige ruteflyvninger.Ingen af de to lufthavne har i dag passagerflyforbindelse til den koreanskehovedstad.

Ligger ikke i kortene


Seoul er en af de asiatiske destinationer, som flest passagerer fra Københavns Lufthavn mellemlander for at nå. Knap 29.000 passagerer rejste i 2012 fra Københavns Lufthavn med Seoul som slutdestination. Derfor er ruten også en af dem, som står øverst på de københavnske ruteudvikleres prioritetsliste.

Det ligger ikke i kortene at SAS skulle åbne en rute til Seoul og Star Alliance-partnerne, det koreanske luftfartsselskab afviste i november sidste år over for CHECK-IN.dk enhver tanke om en rute mellem Seoul og København.

Det andet koreanske luftfartsselskab, Korean Air, er medlem af Skyteam sammen med blandt andet KLM og Air France. Derfor vil selskabet sandsynligvis fokusere på at bringe trafik ind til KLM’s hub i Amsterdam frem for selv at begynde at flyve til Norden.

Det er endnu usikkert hvilken flytype Korean Air vil anvende til flyvningerne til Oslo. Men mest sandsynligt er det, at selskabet vil anvende en Airbus A330 eller en Boeing 777.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.