Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Konkurrenter tager DAT-oprustning med sindsro

Danish Air Transports indkøb af et Airbus A320-fly får ikke konkurrenten Jet Times direktør til at ligge vågen om natten.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 08.01.2014 kl. 00.00

Nyheden om at Danish Air Transport (DAT) er tæt på at underskrive en aftale om køb af et Airbus A320-fly med plads til 174 passagerer, sådan som CHECK-IN.dk kunne fortælle mandag, har vakt opsigt i den danske luftfartsbranche. Ikke mindst hos de selskaber, som DAT konkurrerer med på markedet for seriecharter, ad-hoc charter og wet-lease flyvninger.

Den største danske spiller på det marked hedder Jet Time, der opererer omkring 15 Boeing 737-fly. Her har man noteret sig konkurrentens oprustning. Men Jet Times direktør, Klaus Ren, tager det roligt.

”Det er med til at skærpe sanserne for os alle sammen. Men vi ser det ikke som en kæmpestor forandring,” siger Jet Time’s direktør, Klaus Ren, og peger på, at Danish Air Transport i forvejen har et 165-sæders MD-83 fly.

”Der er dog ingen tvivl om at Airbus’en er et bedre fly, både hvad angår brændstofforbrug og passagerkomfort, end MD-83’eren angår,” siger Klaus Ren.

Flytte sig væk


Anskaffelsen af det nye Airbus A320-fly kommer efter at DAT i december sidste år skilte sig af med selskabets 135-sæders MD-87 fly.

Ved at erstatte det fly med et fly med væsentligt flere sæder, håber DAT at kunne flytte sig op ad og væk fra markedet for 130 – 150-sæders charterfly. Det segment domineres nemlig af Jet Time med deres Boeing 737-300 og -700 fly ligesom Atlantic Airways med tre Airbus A319 også forsøger at få en bid af kagen.

DAT håber i stedet at kunne gøre sig gældende ved at tilbyde charterarrangører og andre kunder større fly end konkurrenterne. På den måde kan de medbringe flere betalende kunder og sprede omkostningerne ud på flere skuldre.

Selskabet starter med et enkelt Airbus A320-fly, som indsættes i produktion fra april. Men inden for 2-3 år er det ambition at få 3-4 Airbus-fly i flåden.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Bagsiden

En DC-8-flyvning med SAS blev hans skæbne

Navnenyt

Måtte skjule sin identitet ved opstarten af Jet Time

Navnenyt

Dansker stopper som CEO hos Saudia Cargo

Produkter

DAT annoncerer prisstigning på op imod 50 procent

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.