Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

KLM imøderkommer ønske fra markedet

Det er nu blevet muligt for rejsebureauer og erhvervskunder at booke KLM´s populære Economy Comfort-sæder direkte i Amadeus. Det bliver modtaget med begejstring hos Grundfos, der er et af det hollandske flyselskabs storkunder.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 14.03.2012 kl. 00.00

I december måned 2009 havde KLM en ekstra julegave i ærmet til selskabets passagerer.

Det var lanceringen af den såkaldte Economy Comfort Zone om bord påselskabets interkontinentale fly.

Economy Comfort er et område med 35-40 sæder forreste i flyets økonomiklasse-sektion, primært på fly af typen Boeing 747, Boeing 777-200 og Airbus A330. I dette område er sædeafstanden forøget med 3-4 tommer til ialt 35“, mens ryglænets hældning er op til dobbelt så stor som på de traditionelle sæder på standard Economy Class.

Tillægget for at benytte sæderne i Economy Comfort har det kun været muligt at bestille og betale ved at logge ind på“Manage my Booking“ sektionen på KLM´s hjemmeside og tilkøbe sædet mod en merbetaling på mellem€ 60 og € 150 per strækning (ca. 450 – 1.125 kr.).

Tilkøbet har rejsebureauer ogde større virksomheders rejseafdelinger tidligere administreret manuelt, idet produktet ikke kunne bestilles i Amadeus og samtidig afregnes via rejsekontoen fra kreditkortselskab, hvilket gennem tiden har før til meget besvær og ekstraarbejde.

Glæde hos storkunde


Derfor er der også glæde i markedet over KLM´s beslutning om at tilbyde produktet gennem Amadeus, som følge af, at KLM har tilsluttet sig modulet Amadeus Ancillary Services (AAS), som Cimber Sterling tog i brug som første selskab i Skandinavien sidste forår.

“Det har tidligere været en stor irritationskilde og årsag til en del ekstra arbejde, så vi hilser det meget velkoment,“ siger en begejstret afdelingsleder Nomi Kustosz Andersen fra rejseafdelingen på Grundfos, der hører til en af KLM´s storkunder i Danmark.

Udover at Economy Comfort-transaktionerne har været tidskrævende og omstændige at gennemføre, har det samtidig for mange virksomheder været svært at få overblikket over de samlede rejseomkostninger, idet debiteringen af ydelser for KLM´s særlige Economy Class-produkt er sket på medarbejdernes egne kreditkort, mens selve flybilletten er debiteret til virksomhedens samlekonto via kreditkortselskabet.

“Det er godt, at Economy Comfort-bookingerne bliver tilgængelige i Amadeus, så vi atter kan få overblikket og samlet alle informationerne ét sted. Hidtil har vi måtte foretage to transaktioner og således købe en tredjedel af billetprisen på transaktioner via private kreditkort, mens resten er debiteret Rejsekonto-kreditkortet,“ forklarer afdelingsleder Nomi Kustosz Andersen fra rejseafdelingen på Grundfos.

Læs også:

Mere komfort – og mere besvær

Del artiklen:

Relaterede artikler

Produkter

KLM-fødselsdagsgave: Gratis WiFi på longhaul

Flådenyt

Første Airbus A350 til KLM er leveret

Økonomi

KLM kan blive mindre selvstændigt i Air France-KLM

Ruter

A350 hos KLM fra 30. oktober: Fem ruter planlagt

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.