Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Kjos vil øge antallet af langrutelufthavne i Norden

Fra 2018 agter topchef i Norwegian, Bjørn Kjos, at åbne langdistanceruter ud af endnu en nordisk hovedstadslufthavn.

Foto: (Jørgen Syversen | Norwegian/PR)
Skrevet af: Morten Lund Tiirikainen Opdateret 03.11.2016 kl. 08.51

Først Oslo, dernæst Stockholm og kort efter København. Norwegians langruter har indtil videre holdt sig til Skandinavien, men nu vil Bjørn Kjos, Norwegians administrerende direktør, udvide langdistancemarkedet til Norden ved også at åbne langruter fra Helsinki i Finland. Det skriver nyhedsmediet Lentoposti.

“Det er fortsat vores plan at åbne langdistaneruter fra Helsinki. Indtil videre har vi dog ikke haft den fornødne kapacitet til at starte sådanne operationer, men det forestiller jeg mig, at vi vil have i starten af 2018,” siger Bjørn Kjos til Lentoposti.

Norwegian står sideløbende med modtagelsen af 31 Boeing 787-9 langdistancefly i de kommende år til at modtage 30 Airbus A321LR-fly, hvilke kan åbne for helt nye langrutesegmenter.

Rusland mulig stopklods for Helsinki


Kjos fastslår imidlertid, at Norwegian vil prioritere at indsætte widebody 787-fly på ruter fra Helsinki, når disse måtte blive aktuelle.

Norwegian har på det seneste slået intensivt på tromme for, at der skal ske ændringer i trafikrettighederne for overflyvning af Rusland. Et åbent luftrum over Rusland er alt andet lige en ubetinget nødvendighed for Norwegian, hvis selskabet skal kunne gå Finnair i bedene på langruterne til Asien.

I takt med at Norwegian udbygger sit amerikanske rutenet fra det øvrige Skandinavien, må Asien-ruterne anses som et oplagt ekspansionsmål for Norwegian, når selskabet vil åbne langruter fra Helsinki. Bjørn Kjos har specifikt nævnt ruter fra Norden til Islamabad og Karachi i Pakistan samt Delhi, Mumbai og Calcutta i Indien.

23 Helsinki-ruter
Norwegian har på nuværende tidspunkt 14 langrutedestinationer – et antal som ventes at vokse markant, i takt med at flåden af langrutefly sniger sig op over 40 i 2020. Til den tid vil Norwegians langdistanceflåde summeret være større end både SAS’ og Finnairs nuværende langdistanceflåder tilsammen.

Nordmændene betjener i dag 23 ruter fra Helsinki Lufthavn – foruden en lille håndfuld af direkte ruter fra de Nordfinske byer Rovaniemi og Oulu.

Norwegian åbnede sin finske base i 2011 – dengang med to indenrigsruter og 11 internationale ruter. Selskabet har netop kunnet fejre passager nummer 10 millioner på det finske marked.

 

Relaterede artikler:

Norwegian åbner på Finland

Norwegian åbner langdistancebase i Amsterdam

Her er Norwegians nye langrutefly

Norwegian etablerer rute fra Helsinki til København

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.