Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Kinesisk superfly klar til testflyvning

C919-flyet fra kinesiske Comac sendes på vingerne snart og skal tage kampen op mod Airbus A320 og Boeing 737.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 02.01.2017 kl. 00.00

Med næsten tre års forsinkelse erklærer den kinesiske flyproducent Comac sig nu endelig klar til at testflyve sit nye C919 mellemdistancefly, der skal tage kampen op med Airbus’ A320-serie og Boeings 737-familie.

Således forventer Comac at kunne sende C919-flyet ud på sin jomfruflyvning i første kvartal af i år.

Oprindeligt var det planen, at første flyvning skulle have fundet sted i 2014. Forsinkelser betød dog, at det første eksemplar af flyet først rullede ud fra fabrikken i oktober 2015. Dengang meddelte Comac, at man sigtede mod en jomfruflyvning i 2016. Det nåede man imidlertid ikke.

Få eget alternativ


Comac har 570 bestillinger på C919-flyet fra 20 flyselskaber, banker og leasingselskaber i Kina, et amerikansk leasingselskab og et thailandsk flyselskab. Chengdu Airlines skulle oprindeligt have været første bruger af flyet. Men på grund af de gentagne forsinkelser er det nu China Eastern, der står til at blive lanceringskunde.

Ryanair viste for år tilbage interesse for det kinesiske fly og deltog i det indledende design- og udviklingsarbejde, uden at det dog har ført til konkrete ordrer.

Med C919 håber kineserne at kunne få deres eget alternativ til at skulle lægge penge i den amerikanske flyproducent Boeing og den europæiske flyproducent Airbus’ lommer. Comac håber, at C919 om 20 år sidder på en tredjedel af det kinesiske marked og 20 procent af det globale marked for mellemdistancefly.

C919 får plads til mellem 156 og 174 passagerer. Lidt færre end de omkring 189 passagerer, som der er plads til i Boeing’s 737-800 fly.

Udvikler regionaljet
Ved siden C919 har Comac også udviklet og bygget det regionale jetfly ARJ21. Grundmodellen, ARJ21-700, har plads til 78 passagerer i et 2-klasses setup og 90 passagerer i en ren økonomiklasse-konfiguration. Den større ARJ21-900 får plads til op til 105 passagerer. ARJ21 står for ”Advanced Regional Jet for the 21st Century”. Flyet er bestilt i 342 eksemplarer primært af kinesiske flyselskaber og leasingfirmaer. Flest fly er bestilt af det kinesiske charterflyselskab Henan Airlines. I alt 100 ARJ21-fly påtænker selskabet at aftage. De to første ARJ21-fly er allerede leveret til det kinesiske flyselskab Chengdu Airlines.

ARJ21 skal tage kampen op mod brasilianske Embraer’s E170/175 og E190/195-serie samt canadiske Bombardiers CRJ- og C-serie af regionale jetfly.

Kineserne har desuden planer om på sigt at udvikle en Comac C929 og C939 med plads til henholdsvis 300 og 400 passagerer til at tage kampen op mod fly som Airbus A350XWB og Boeing 787 Dreamliner.

 

 

Relaterede artikler:

Russisk superfly skal konkurrere med Airbus og Boeing

Kinesere baner vejen for billige Boeing-fly til Ryanair

Ryanair vil have kinesiske fly

Forudser sikkerhedsudfordringer for kinesere

Det kinesiske C919-fly i luften om seks år

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Efter tre år: Første gang i international rutetrafik

Flådenyt

Endnu et flyselskab er lun på kinesisk flytype

Politik

Kina tager igen imod fly fra Boeing

Politik

Kinesisk fly kan godkendes i Europa om tre til seks år

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.