Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

Kan blive tvunget til at levere fly tilbage

Det britiske flyselskab Hans Airways, der endnu ikke er kommet på vingerne, kan blive nødt til at levere sin eneste Airbus A330 tilbage. Selskabet er endnu ikke lykkedes med at sikre en AOC.

Udseendet af en kommende Airbus A330-200 til det nye britiske flyselskab Hans Airways. Illustration: Hans Airways
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 21.02.2023 kl. 15.02

Hans Airways har siden efteråret 2021 forsøgt at komme på vingerne, men dette er fortsat ikke sket. Og nu er forudsætningerne blevet endnu sværere.

Det britiske langdistanceflyselskab har længe kæmpet med at få tildelt en driftstilladelse (AOC) af de britiske luftfartsmyndigheder, CAA. Hans Airways mener selv, at selskabet har opfyldt alle nødvendige kriterier for at få udstedt en AOC, men CAA er således ikke enig.

Hans Airways oplyser imidlertid, at der fortsat føres en ”tæt og hjertelig dialog” med CAA, og at der føres en intensiv dialog med potentielle nye investorer.

A330 bliver afregistreret i Storbritannien


I august 2022 fik Hans Airways leveret sit første og indtil videre eneste fly, der er af typen Airbus A330-200. Flyet, der har registreringen G-KJAS, er dog ved at blive afregistreret fra det britiske register. Denne proces blev ifølge Simple Flying igangsat 3. februar.

Dermed lader det til, at Hans Airways må vinke farvel til sit eneste fly, der skulle have fløjet mellem Storbritannien og underservicerede destinationer i Indien. Helt konkret var flyselskabets planer, at der indledningsvis skulle flyves mellem basen i Birmingham og til Amritsar, og håbet var at indlede billetsalget i oktober sidste år.

I det seneste halve år har det 14 år gamle fly kun været på vingerne ganske lidt. Seneste tur i luften var 28. november 2022, hvor det gennemførte en 19 minutter lang flyvning fra og til Birmingham.

Hans Airways har leaset Airbus A330’eren fra det amerikanske leasingfirma Carlyle Aviation Partners. Det vides ikke, om G-KJAS skal på amerikansk register, eller om der står en anden kunde klar til straks at overtage flyet.

Sikrede flere penge i november
Som det ser ud nu, er Hans Airways fortsat officielt i drift, men der hersker ingen tvivl om, at langdistanceflyselskabet befinder sig i svære tider. Selskabet har haft meget at kæmpe med – herunder naturligvis coronapandemien.

I november sidste år var Hans Airways på konkurs-kurs, men det lykkedes imidlertid selskabet at sikre den nødvendige kapital for at kunne fortsætte driften. I begyndelsen af november oplyste Hans Airways, at det ledte efter flere penge, og dette lykkedes tilsyneladende.

Fra begyndelsen har Hans Airways haft masser af erfaring i ledelsen til at få succes. Blandt andet har flyselskabets administrerende direktør erfaring med charteroperationer hos eksempelvis britiske Monarch Airlines, der gik konkurs i 2017.

 

Relaterede artikler:

Nyt britisk flyselskab har leaset første A330

Endnu et flyselskab med opportunistisk forsøg

Flere flyselskaber i økonomiske vanskeligheder

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

15 Airbus A330neo til Etihad Airways fra 2027

Teknologi

Fandt efterladt værktøj i halesektionen på A330

Ruter

To nye EasyJet-sæsonruter fra København

Ruter

To nye Ryanair-ruter fra Københavns Lufthavn

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.