Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Hollandsk virksomhed skal levere nyt bagagesystem i CPH

En hollandsk virksomhed er blevet udvalgt som leverandør af det kommende bagagehåndteringssystem i forbindelse med udvidelsen af Terminal 3 i Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn bagagebånd 1 og 2. (Foto: Ernst Tobisch)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 05.01.2024 kl. 12.32

Københavns Lufthavn arbejder i disse år på en stor udvidelse af Terminal 3, der ligger der ved Finger B og Finger C i det centrale af hovedstadslufthavnen.

Som en del af projektet bliver også opbygget et nyt bagagehåndterings- og udleveringssystem, der bliver en markant og tiltrængt tilføjelse til det eksisterende system i terminalen, hvor der hver dag håndteres mange tusinde stykker bagage.

Nu har Københavns Lufthavn valgt den virksomhed, der skal levere det nye bagagesystem. Det bliver Vanderlande med base i Holland, der skal levere det såkaldte Bagage Handling System (BHS) til udvidelsen i Terminal 3.

Denne tilføjelse af bagagesystem inkluderer otte standard-bagageindgange, ét screeningsystem til stor bagage, fem store TRIPLANAR-bagagebånd samt yderligere to og en halv kilometer ekstra transportbånd til bagagen. Det opgraderede bagagesystem vil blive integreret med Vanderlandes såkaldte SCADA- og VIBES-softwareløsninger.

En milepæl for CPH


Københavns Lufthavn udvider Terminal 3 for at håndtere en forventet passagervækst i fremtiden – og herunder hører altså flere og bedre faciliteter i forbindelse med bagagen.

Den samlede udvidelse af området i Terminal 3 er på over 60.000 kvadratmeter, og området med det nye bagagesystem vil blive forbundet med den eksisterende terminal. Og dermed kan passagererne hurtigere nå til metrostationen ved lufthavnen.

”Det er en stor milepæl, at vi nu har fundet en leverandør til bagagefaciliteten. Valget af Vanderlande sikrer, at vi får et system af høj kvalitet, der passer ind i det eksisterende leverandørlandskab, og har mulighed for at bygge videre på vores partnerskab,” siger Samuel í Hjøllum Rude, direktør for bagageservice hos Københavns Lufthavn.

Projektet med udvidelse af Terminal 3 blev lanceret før coronapandemien, og som følge af pandemien er tidsplanen blevet udskudt. Udvidelsen forventes derfor først færdig i 2027.

”Vi har arbejdet med Københavns Lufthavn i mere end fem år og har etableret et forhold baseret på tillid og professionelt samarbejde. Vi er glade for at påtage os et så stort og vigtigt projekt, som er en integreret del af lufthavnens langsigtede fremtid og passagerudbud,” siger Patrick Verhoeven, direktør for lufthavne hos Vanderlande.

 

Relaterede artikler:

Vil demonstrere mod udbygning af CPH

CPH indgår milliardkontrakt om udbygning

CPH vil udvide terminalerne

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.