Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Fornyet appetit på norske ruter

Danish Air Transport har fået appetit på at vende tilbage til de norske ruter, som staten yder tilskud til. Det kræver dog gensyn med en flytype, som DAT ellers havde vinket farvel til.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 01.06.2015 kl. 00.00

Danish Air Transport overvejer nu igen at prøve kræfter med den norske stats udbud af statsstøttede flyruter. Et udbud, hvor Danish Air Transport (DAT) tidligere har følt sig uretfærdigt behandlet til fordel for konkurrenten Widerøe.

Det norske Samferdselsdepartement har sendt driften af otte flyruter i Sydnorge i periode på fire år i udbud. Og en række ændringer i forhold til det forrige udbud, har givet Danish Air Transport mod på at forsøge igen.

I tidligere udbudsrunder har departementet haft stive krav til antallet af daglige frekvenser og sædekapacitet på flyvningerne.

”Før skulle man nærmest kopiere Widerøes ruteprogram. Nu skal man bare levere et vist antal sæder om året. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning,” understreger Danish Air Transports direktør, Jesper Rungholm.

Det betyder at flyselskaberne kan øge antallet af afgange på dage med høj efterspørgsel, og reducere trafikprogrammet i dage med lav efterspørgsel. Den mulighed er der ikke i dag. Desuden stiller departementet ikke længere krav om fly af en bestemt størrelse.

Blev så store


Driften af følgende ruter fra april 2016 til marts 2020 sendes i udbud:

Røros – Oslo
Førde – Oslo
Sogndal – Oslo
Sandane – Oslo
Sogndal – Bergen
Sandane – Bergen
Førde – Bergen
Ørsta-Volda – Bergen

Ruten Fagernes – Oslo indgår ikke i udbuddet, da der var for lille et passagergrundlag til at opretholde en rute.

Tre andre ruter indgår heller ikke længere i udbudsrunden. De er blevet så store med så stærkt et kundegrundlag, at det ikke længere er nødvendigt med statstilskud. Ruterne bør kunne drives på almindelige kommercielle vilkår nu, vurderer den norske regering. Det drejer sig om ruterne fra Florø til Oslo og Bergen samt fra Ørsta-Volda til Oslo.

Sælge flyene
Hvis DAT byder og vinder nogle af ruterne, så vil det sandsynligvis medføre, at der skal indkøbes nye fly.

Af de otte udbudte ruter er det nemlig kun på Røros – Oslo, at det er muligt at anvende de ATR42-fly, som DAT har i sin flåde i dag. På de andre ruter vil det være nødvendigt for DAT at skulle anskaffe særlige Dash 8-fly. DAT købte to Dash 8-fly for flere år siden til netop at operere på de norske ruter. Men da Widerøe løb med ruterne, valgte DAT sidste år at sælge flyene.

Det er kun godt seks måneder siden, at flyene blev solgt. I den tid er priserne på brugte Dash 8-fly blevet tæt ved halveret. Udsigten til at kunne få de nødvendige fly billigt er også med til at give DAT blod på tanden.

Der er budfrist den 7. juli.

Et af de Dash 8-fly, som Danish Air Transport indkøbte til de norske udbudsruter, men måtte sælge igen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Bagsiden

En DC-8-flyvning med SAS blev hans skæbne

Produkter

DAT annoncerer prisstigning på op imod 50 procent

Politik

"Aliens er landet - det er totalt uacceptabelt"

Ruter

Stor interesse for flyvninger til Bornholm

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.