Annonce
Køb abonnement Log ind
Teknologi

Første kig ind i kinesisk-russisk langdistancefly

Det kinesisk-russiske joint venture CRAIC har præsenteret den første fuldskalamodel af kabine og cockpit i det nye CR929 langdistancefly.

Sådan præsenterer CRAIC business-klasse kabinen i det nye fly. (Foto: COMAC America)
Skrevet af: Jan Aagaard Opdateret 08.11.2018 kl. 08.38

CR929 er navnet på det nye langdistancefly, som russiske United Aircraft Corporation (UAC) og kinesiske Commercial Aircraft Corporation of China (COMAC) sammen er i gang med at udvikle. Nu har de to selskaber for første gang præsenteret en model af flyets kabine og cockpit i fuld skala. Det skete på det igangværende Zhuhai Airshow i Kina.

De to selskaber gik sidste år sammen i et joint venture med navnet CRAIC, der har som målsætning at kunne få det nye wide-body fly på markedet et sted mellem 2025 og 2027. CRAIC satser på at kunne erobre 10 procent af det marked for wide-body fly, som amerikanske Boeing og europæiske Airbus i dag dominerer.

Tre klasser og plads til 280 passagerer


Den fuldskalamodel, der blev præsenteret i Zhuhai, var en 22 meter lang model af den forreste del af flyet med både cockpit og en kabine med tre klasser.

Kabinen var udstyret med to rækker af sæder på første klasse, tre rækker af sæder på business-klasse i en 1-2-1 konfiguration og fire rækker på økonomiklasse i en 3-3-3 konfiguration samt underholdningssystem og indretning i både kinesisk og russisk stil.

I den grundlæggende version – CR929-600 – er flyet udstyret med tre klasser og får plads til i alt 280 passagerer, mens rækkevidden bliver op til 12.000 kilometer (7.500 mil). Flytypen skal efter planen også komme i en større version – CR929-700 – og en mindre version – CR929-500.

Valg af leverandører inden 2020
Den nye flytype er endnu ikke færdigdesignet, men udvælgelse af leverandørerne af flyets grundlæggende systemer og udstyr, ventes ifølge CRAIC at være gennemført inden 2020.

Det nye fly får to motorer og ventes at blive 63,25 meter langt, hvilket er cirka 40 centimeter kortere end den nye Airbus A330-900, der i en tre-klasse version som udgangspunkt har plads til 287 passagerer.

Udviklingen af den nye flytype vurderes at komme til at koste et sted mellem 13 og 20 milliarder dollar (84-130 milliarder kroner). Den første flyvning er planlagt til at finde sted i 2025.

Relaterede artikler:

Kinesisk COMAC-fly på besøg i Norden

Emiraterne og Rusland i fælles flyprojekt

Første flyvning for nyt russisk superfly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Efter tre år: Første gang i international rutetrafik

Flådenyt

Endnu et flyselskab er lun på kinesisk flytype

Politik

Kina tager igen imod fly fra Boeing

Politik

Kinesisk fly kan godkendes i Europa om tre til seks år

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.