Annonce
Køb abonnement Log ind
Klima

Første grønne flyvning over Atlanten i 2023

Næste år vil Virgin Atlantic flyve transatlantisk udelukkende ved brug af bæredygtigt flybrændstof. I Storbritannien har man ambitioner om at etablere en større produktion af brændstoffet.

En Boeing 787-9 Dreamliner fra Virgin Atlantic. Foto: © Thorbjørn Brunander Sund, Danish Aviation Photo
Skrevet af: Christian Granhøj Skouboe Udgivet 19.12.2022 kl. 12.52

Virgin Atlantic har vundet et udbud fra regeringen i Storbritannien, som betyder, at flyselskabet bliver det første, der kommer til at foretage en transatlantisk flyvning, hvor der udelukkende benyttes bæredygtigt flybrændstof (sustainable aviation fuel (SAF)).

Det britiske transportministerium oplyser, at flyvningen vil blive afviklet som et samarbejde mellem flyselskabet, Boeing, motorproducenten Rolls-Royce, uddannelsesinstitutionerne Imperial College London og University of Sheffield samt klimaorganisationerne Rocky Mountain Institute og ICF.

Konkret vil flyvningen foregå mellem London-Heathrow og New York-JFK, og den vil blive foretaget af et af Virgin Atlantics Boeing 787-9 Dreamliner-fly, der vil være udstyret med en Trent 1.000-motor fra Rolls-Royce, på et tidspunkt i løbet af det kommende år.

Øjner britisk erhvervseventyr

Lovgivningen tillader endnu ikke, at der foretages kommercielle flyvninger, hvor det udelukkende er det grønnere brændsel, som benyttes, men flyvningen mellem London og New York skal blandt andet benyttes til at indsamle data om brugen af SAF over en længere strækning.

Grønt flybrændstof kan bidrage til at nedbringe luftfartens klimaaftryk, men i Storbritannien har man også en forventning om, at SAF-produktionen i landet vil kunne generere en årlig omsætning på 2,4 milliarder pund (20,5 milliarder kroner) i 2040 og tegne sig for op mod 5.200 jobs i 2035.

”Denne flyvning vil ikke alene bane vejen for flyvning for fremtidige generationer, men den vil også demonstrere, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen om at nå et fælles mål, hvor man forener det bedste fra erhvervslivet og den akademiske verden under ledelse af et britisk flyselskab,” siger Storbritanniens transportminister Mark Harper.

Tjener flere formål
Udover de lovgivningsmæssige begrænsninger på området, er det også en udfordring, at SAF i øjeblikket fremstilles i en mindre volumen, og at prisen derfor er højere, end tilfældet er ved traditionelt jetbrændstof.

Det ønsker Storbritannien dog at ændre, og det skal ske ved hjælp af et krav om, at ti procent af alt flybrændstof, der produceres fra 2030 og fremefter, skal være bæredygtigt. Derudover vil regeringen investere i produktionen samt tage branchen og investorer med på råd om, hvordan man sikrer et længerevarende engagement i SAF-produktionen.

Ifølge koncernchef Shai Weiss fra Virgin Atlantic vil erfaringerne fra den transatlantiske flyvning være en del af det fundament, som produktionen af bæredygtigt flybrændstof skal stå på i fremtiden.

”Vi har fået en udfordring, der både anerkender den vigtige rolle, som SAF skal spille i at mindske CO2-udledningerne samt hvor vigtigt det er, at vi får øget produktionen og brugen af brændstoffet på verdensplan.”

”Den optjente viden fra flyvningen vil være et stort skridt, der vil medvirke til at sætte skub på brugen af SAF i hele luftfartsbranchen, og den vil være nyttig for både de investeringer, det samarbejde og den hastighed, som er nødvendig for at etablere en storskala-produktion af SAF.”


Relaterede artikler:

Verdens første A330-flyvning med 100 procent SAF

Første kommercielle SAF-rute i verden

EASA: Nye anbefalinger skal bane vejen for SAF

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Southwest overvejer Boeing 787 til Europa

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Ruter

Presset Norse sikrer ny aftale om to Dreamlinere

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.