Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Fodboldklub på træningstur i Boeing 747

Den succesrige fodboldklub Manchester City rejste onsdag til Tokyo i en VIP-indrettet udgave af Boeing 747. Holdet skal på træningslejr i Asien forud for turneringsstarten i England.

En Boeing 747-400 fra det amerikanske flyselskab Atlas Air. Foto: Juergen Lehle, CC 2.0
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 20.07.2023 kl. 14.51

Det er ikke hver dag, en fodboldklub lejer en ikonisk Boeing 747 for at drage på træningslejr, men det er ikke desto mindre, hvad den vindende storklub Manchester City netop har gjort.

Således kunne de milliondyre fodboldben onsdag træde om bord i en chartret Boeing 747-400 fra det amerikanske flyselskab Atlas Air. Det skriver Twitter-brugeren Airport Webcams. Flyet lettede klokken 19.45 fra Manchester Airport og landede torsdag klokken 16.35 lokal tid i Narita-lufthavnen i den japanske hovedstad, Tokyo. En flyvetur på cirka 13 timer.

Undervejs på den lange flyvetur var der dermed rigeligt med plads til fodboldholdet, der i den næste halvanden uges tid skal være på træningslejr i Asien. Et fodboldhold består normalt af 20-25 spillere i bruttotruppen, og herudover kommer trænere, ledere, fysioterapeuter og andre fagpersoner, der måtte være relevante.

Omkring 150 luksussæder


Flyet fra Atlas Air har registrering N263SG og blev leveret til det japanske flyselskab All Nippon Airways i marts 1999. Herefter var det en tur omkring Oasis Hong Kong Airlines og amerikanske Wells Fargo Bank Northwest, inden det blev indlemmet i flåden hos Atlas Air i april 2010.

Den nuværende kabinekonfiguration vidner om, at fodboldspillerne fra Manchester City har haft masser af plads at boltre sig på. Det 24 år gamle fly er – ifølge Planespotters.com – således indrettet med 10 sæder på First Class, 143 sæder på Business Class samt 36 sæder på Economy Class.

Dermed har der sandsynligvis været et Business-sæde til alle holdets repræsentanter på den lange vej til Japan.

Atlas Air, der er stiftet i april 1992, er primært et fragtflyselskab, men selskabet har også passagerfly i sin flåde. Flytyperne omfatter Boeing 737 (otte styk), Boeing 747 (52 styk), Boeing 767 (26 styk) samt Boeing 777 (tre styk).

På træningstur i ikonisk flytype
Selv om fodboldspillerne fra Manchester City ganske givet er vant til at rejse i luksus på udlandsture, er det alligevel noget særligt – set med luftfartsøjne – at flyve i en chartret Boeing 747, der også kendes som en jumbojet eller ”Queen of the Skies”.

En ikonisk flytype, der ikke længere produceres, men som stadig kan opleves hos enkelte passagerflyselskaber. Det eneste europæiske flyselskab, der fortsat opererer med flyet, er tyske Lufthansa.

Manchester City hentede dog jumbojet-hjælp i USA i forbindelse med træningsturen til Asien. Det engelske storhold, der vandt både FA Cuppen, Premier League og Champions League i sæsonen 2022/23, skal spille tre kampe på rundrejsen i Asien.

Holdet møder Yokohama F Marinos søndag 23. juli og Bayern München onsdag 26. juli, inden de lyseblåklædte spillere drager videre fra Tokyo til den sydkoreanske hovedstad, Seoul. Her skal holdet møde Atletico Madrid søndag 30. juli, inden det atter går hjemad til England og turneringsstart i Premier League 11. august. Det vides ikke, hvorvidt Manchester City har chartret Boeing 747’eren til hele rejsen.

 

Relaterede artikler:

Kun seks passagerflyselskaber med Boeing 747

Ryanair-boss vil ikke ansætte MAN United-fans

Airseven sender skotter til europæisk fodboldfinale

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Lufthansa skruer op for Japan: To nye ruter

Hændelser

Ryanair-fly landede med 363 kilo brændstof tilbage

Ruter

Finnair op til tre gange dagligt til Tokyo i 2027

Hændelser

Nedbrud i Storbritannien: Over 2.000 aflysninger (opd.)

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.