Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Flyselskaber trækker sig fra forhandlinger

Den planlagte privatisering af Star Alliance-selskabet TAP Portugal ser ud til at trække ud, efter at to mulige bydere netop har trukket sig fra forhandlingerne.

Skrevet af: Jeppe Grønning Udgivet 08.05.2015 kl. 00.00

I starten af året blev det statsejede portugisiske flyselskab TAP Portugal sat til salg af landets regering i håb om at privatisere selskabet, men meget tyder på, at et afgørende gennembrud i øjeblikket ikke ligger lige for.

Selvom flere opkøbere har vist interesse for Star Alliance-medlemmet, afskrækker flyselskabets enorme gæld nemlig mange af disse, og det sidste nye i sagen er nu, at både spanske Globalia Corporacion (ejer spanske Air Europa, red.) og chilenske LATAM Airlines Group har trukket sig fra forhandlingerne efter at have hørt nærmere om den portugisiske regerings salgsbetingelser.

”Vi har opgivet tanken. Man kan ikke erhverve et selskab med så stor gæld, når det samtidig er så svært at håndtere. Det er ikke i overensstemmelse med de krav, vi har opgivet, siger præsident for Globalia Corporacion, Juan José Hidalgo, til den spanske avis Preferente.

Synspunktet bakkes op af LATAM Airlines Group, der ejer de tidligere statsejede flyselskaber LAN Airlines og TAM Airlines.

”Ting kan ændre sig, men under de nuværende markedsforhold, og hvad vi ved om privatiseringen af LAN kan jeg sige, at LATAM ikke vil deltage i denne privatisering, fortæller selskabets formand Mauricio Amaro til Reuters.

Stor milliardgæld


Ifølge CH-Aviation har det colombianske flyselskab Avianca tidligere på måneden også meldt pas grundet TAP Portugals milliardgæld, der af flysitet estimeres til at være på mere end syv milliarder danske kroner.

Derudover har den portugisiske regering opsat en række betingelser i forbindelse med salget, der udover at indeholde en vurdering af en potentiel købers tekniske og ledelsesmæssige erfaringer samt dets ry og økonomiske situation, også inkluderer en plan for den fremtidige ejerstruktur i TAP Portugal.

Således ønsker portugiserne at sælge 61 procent af flyselskabet til en privat investor og fem procent til medarbejderne, og dermed selv beholde 34 procent. Sammen med TAP Portugals fagforeninger har staten indgået en aftale, der udelukker masseafskedigelser i flyselskabet i de første to og et halvr år, ligesom staten først kan sælge de resterende 34 procent efter to år. Men som det ser ud nu, er salgsplanerne altså udskudt på ubestemt tid.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

LOT annoncerer femte destination i Asien

Økonomi

Lufthansa har også afgivet bud på TAP

Produkter

Star Alliance svækkes igen: Asiana siger farvel

Trafiktal

Aegean Airlines får debut i Aarhus Airport

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.