Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Flyselskaber i vaccinationskapløb

Flere flyselskaber har påbegyndt COVID-19-vaccination af deres ansatte, og to store internationale flyselskaber kæmper om at blive først til at have vaccineret samtlige ansatte.

Ansat hos Emirates modtager COVID-19-vaccine. (Foto: Emirates Group)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 19.01.2021 kl. 10.12

I Singapore Airlines er der travlt i disse dage. Det er ikke fordi, at mange fly er i luften, men i ankomsthallen i Changi Airport Terminal 4 venter selskabets ansatte i kø for at modtage en COVID-19-vaccine, idet Republikken Singapore har taget initiativ til at tilbyde vaccine til 37.000 ansatte i luftfartssektoren og den maritime sektor.

Myndighederne vil prioritere de 20.000 ansatte i kundevendte funktioner, der vil komme i kontakt med rejsende fra alverdens lande, oplyser de civile luftfartsmyndigheder i Singapore, og alene i den første uge siden i onsdags, hvor vaccinationerne blev påbegyndt, forventer man at vaccinere 7.000 ansatte i luftfartssektoren.

I Singapore må man også vente på, at vaccinedoserne løbende ankommer fra producenterne, men det er målet, at have vaccineret samtlige ansatte i luftfartsindustrien inden udgangen af marts 2021.

“Når et betydeligt antal ansatte i luftfartssektoren og den maritime sektor er blevet vaccineret – sandsynligvis inden for mindre end to måneder – ved de, der rejser gennem Singapore, at bystaten er sikker og dens befolkning er forenet og sammenhængende,” siger transportminister Ong Ye Kung til BusinessTimes.com.sg.

Han tilføjer samtidig, at Singapore Airlines kan blive det første internationale flyselskab i verden, hvor alle ansatte er blevet vaccineret.

Emirates udfordrer Singapore Airlines


Om Singapore Airlines kommer først, afhænger af Dubai-selskabet Emirates. Mandag rullede Emirates Group det store vaccinationsprogram ud for alle de ansatte i De Forenede Arabiske Emirater. Det skete i samarbejde med Dubais sundhedsmyndigheder, det skriver Airport World.com.

De første ansatte til at modtage det første af to stik, var frontpersonalet i form af kabineansatte og piloter samt andre i operationelt fokuserede roller. Der vaccineres 12 timer dagligt i syv dage om ugen for at sikre, at så mange som muligt kan blive hurtigt vaccineret.

Hos Emirates Group får de ansatte tilbudt vacciner fra Pfizer-BioNTech samt den kinesiske Sinopharm-vaccine, hvilket er de samme vaccinetyper, som borgerne i ørkenemiratet også modtager.

Indtil videre er der givet 1,9 millioner vacciner i De Forenede Arabiske Emirater siden december, og det er planen at 50 procent af befolkningen skal være vaccineret ved udgangen af marts 2021.

 

Relaterede artikler:

Høj dansk vaccinationsgrad kan hjælpe luftfarten

Coronavaccine får flybrændstofpriser til at stige

Piloter skal holde 48 timers pause efter Pfizer-vaccine

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Emirates har genoprettet 93 procent af kapaciteten

Ruter

Efter 15 år: Emirates får endelig adgang til Berlin

Navnenyt

Tidligere SAS-chef i spidsen for Emirates i Norge

Ruter

Emirates dropper planlagt CPH-ekspansion

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.