Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Flybe skal flyve for SAS

Britiske Flybe skal operere fire nye ATR72-fly for SAS på en seksårig-kontrakt.

(Foto: Harri Koskinen)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 26.11.2014 kl. 00.00

SAS tager nu endnu en underleverandør ind i sin portefølje af selskaber, som opererer turbopropfly på vegne af SAS på en række intraskandinaviske og nordeuropæiske feederruter.

Således har SAS netop indgået en seks-årig aftale med det britiske regionalflyselskab Flybe om, at Flybe skal operere i alt fire helt nye ATR72-600 turbopropfly.

De to første fly sættes i drift til oktober 2015 og de to andre følger efter til marts 2016. Alle fire fly vil få base i Stockholm Arlanda. Herfra skal de blandt andet flyve til Visby og Kalmar i Sverige samt til Turku i Finland.

Dermed overtager Flybe en række ruter, som danske Jet Time i dag beflyver for SAS med sine ATR72-600 fly.

Kontrakten med Flybe er sandsynligvis sidste brik i det puslespil, som SAS har lagt de seneste måneder. Først opsagde SAS en kontrakt med Cimber A/S om operation af fire CRJ-fly med virkning fra april næste år. Så indgik man i sidste uge en korttidskontrakt med Jet Time om operation af tre ATR-fly i sommersæsonen 2015 som erstatning for Cimber A/S’ produktion. Og nu indgår man så en seksårig kontrakt med Flybe om mere varig erstatning for Cimber A/S-produktionen.

Flybe opererer i dag en række ATR72-fly for Finnair gennem selskabet Flybe Nordic.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.