Det britiske regionale lavprisflyselskab Flybe må opgive endnu en rute i Skandinavien. Den 23. december flyves der sidste gang mellem Stockholm-Bromma og Oslo.
Sjældent har et flyselskab skabt så mange forventninger i markedet, som det var tilfældet med Flybe Finland (tidl. Flybe Nordic), der er et joint-venture mellem det britiske regionale lavprisflyselskab Flybe samt Finnair.
Efter konkurserne i Cimber Sterling og Skywaysi maj måned, var det meget tydelige meldinger fra Flybe om, at man ville øge sin tilstedeværelse i det skandinaviske marked for at forfølge ambitionen om at blive det største regionale flyselskab i Norden.
Men den forventede satsning er indtil videre ikke blevet til noget. I stedet fortsætter Flybe med at afvikle de relativt få ruter, der blev opereret til lufthavne i Sverige, Norge og Danmark, mens aktiviteterne i Finland er stigende.
Lukker skandinaviske hovedstadsruter
Tilsvarende valgte Flybe også den 4. november at lukke selskabets rute fra Bromma til København. En rute som havde været i gang siden 23. januar i år med 18 ugentlige afgange. I begyndelsen blev ruten opereret med ATR72-fly, men til sidst var det de noget mindre ATR42-fly, der blev anvendt på ruten.
Udover de to skandinaviske hovedstadsruter har Flybe også lukket ruten fra Trondheim til Helsinki.
En fuser
Tilbage i Skandinavien har Flybe blottre helårsruter, henholdsvis Bergen-Newcastle, Bromma-Tallinn og Norrköping-Helsinki samt sommerruten fra Visby til Helsinki.Herudover operererFlybe en række finske indenrigsruter samt regionale ruter til Baltikum. Samtidig har Flybe Finland for nylig overtaget driften af 12 Finnair-fly, således at detbritisk-finske joint-venture står for en tredjedel af Finnairs europæiske produktion.
Flybe Finland har søgt slotsi Københavns Lufthavn til sommertrafikprogrammet 2013, der går i gang søndag den 31. marts. Her har selskabet specifikt ansøgt omstart- og landingstilladelsertil beflyvning at Bornholm og Karup.
Men denne information er blevet modtaget med skepsis i markedet, der kan konstatere, at Flybe´s entré i det danske marked foreløbigt er blevet en fuser, mere end den forventede store nytårsraket.
Men optimismen er stadig i behold hos Flybe.
“Vi ser stadig mange muligheder for vækst i Skandinavien og i Baltikum. Vi hører ofte fra vores passagerer, hvor meget de værdsætter vores bestræbelser på at skabe billige og bekvemme flyforbindelser fra deres lokale lufthavne, så vi ser frem til at ekspandere i løbet af de kommende måneder,“ siger Fred Kochak, der er Commercial Director hos Flybe Europe.