Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Flybe lukker København-Bromma rute

Det britiske regionale lavprisflyselskab Flybe fik aldrig succes på ruten mellem København og Stockholms Bromma-lufthavn. Om få uger lukkes ruten ned.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 14.03.2016 kl. 11.09

Der var lagt op til et blodigt slagsmål om passagererne mellem København og Stockholm, da såvel Flybe som Cimber Sterling i begyndelsen af året udfordrede de etablerede operatører i trafikken mellem de to skandinaviske hovedstæder.

Flybe åbnede den 23. januar med 18 ugentlige afgange i hver retning mellem København og Stockholm-Bromma. Den 10. april fulgte Cimber Sterling efter med 17 ugentlige afgange på samme rute. Men blot tre uger efter Cimber Sterlings entré på ruten, måtte selskabet give op og indgive konkursbegæring.

Nu giver også Flybe op.Søndag den 4. november flyver selskabet for sidste gang mellem Bromma og København.

20.000 passagerer


I starten fløjFlybe med ATR72-fly med 68 sæder på ruten, men selskabet måtte sidenhen indsætte de noget mindre ATR42-fly med 20 færre sæder.

Ruten har således ikke været nogen succes. Ifølge Trafikstyrelsens statistikkerhar der fra januar til udgangen afaugust måned været lidt mere end 20.000 passagerer på ruten. Dette er inklusive den korte periode, hvor Cimber Sterling også fløj på ruten.

Det svarer til 714 passagerer om ugen i forhold til Flybe´s udbudte kapacitet på først 2.448 sæder om ugen og sidenhen blot 1.728 sæder. Selv med det mindre ATR42-fly har belægningen været omkring 40 procent, hvilket det selvklart er vanskeligt at drive en rentabel forretning med.

“Det er ærgerligt, at Flybe lukker, men hvisselskabet ikke kan få ruten til at løbe rundt, er det fuldt forståeligt, at de trækker sig,“ siger pressechef Søren Hedegaard Nielsen fra Københavns Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Københavns Lufthavn vil nu indlede en dialog med andre operatører, der vil kunne have en interesse i at videreføre ruten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Flybe til den kommende rutelukning.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Trafiktal

Trods fortsat Swedavia-vækst: Genopretning langt væk

Ruter

Nyt svensk flyselskab får base i Malmø

Trafiktal

De 20 største lufthavne i Norden i 2025

Ruter

Copenhagen Economics: Arlanda sakker bagud

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.