Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Fem luftfartskategorier ved Danish Travel Awards

Danish Travel Awards afholdes i år den 7. oktober i Cirkusbygningen i København. Billetsalget er åbnet med en særlig early bird-rabat, når der bestilles i god tid.

Norwegian vandt i 2025 kategorien som bedst europæiske ruteflyselskab, og koncernchef Geir Karlsen havde crew med på scenen. (Foto: Joakim J. Hvistendahl)
Skrevet af: Redaktionen Opdateret 18.06.2026 kl. 16.53

I disse dage er præsidiet og sekretariatet bag Danish Travel Awards i gang med at færdiggøre den endelige kandidatliste til Danish Travel Awards 2026, der i år afholdes for 29. gang.

Endnu engang er det Cirkusbygningen i København, der danner rammen om årets største event i den danske rejse-, turisme- og luftfartsbranche, når Danish Travel Awards 2026 løber af stablen onsdag den 7. oktober.

Kandidatlisten, der bruges som grundlag for analyseinstituttet Epinions undersøgelse, omfatter i år 20 kategorier på tværs af branchen. Det er fire kategorier færre end sidste år, da det har været nødvendigt at skabe noget mere luft i det tætte program, så eventet bliver mere helstøbt med et godt flow.

20 awards og tre specialpriser


I 2025 var deltagerantallet rekordstort med 550 gæster, og gæsterne til Danish Travel Awards 2026 kan se frem til en aften med tre afdelinger af prisoverrækkelser, henholdsvis en transportkategori, en kategori for rejsebureauer og udlandsferie samt en kategori for overnatningssektoren.

I transportkategorien, hvor luftfarten indgår, vil der i år være fem luftfartskategorier. Her skal der kåres bedste charterflyselskab, bedste europæiske ruteflyselskab, bedste interkontinentale ruteflyselskab, bedste indenrigsflyselskab samt bedste lufthavn i Danmark.

Den tidligere kategori med “bedste lavprisflyselskab” er i år blevet slået sammen med netværksselskaberne.

Udover de 20 award-vinderne, som forbrugerne har valgt, vil der også blive uddelt de tre specialpriser, henholdsvis Luftfartsprisen, Rejseprisen og Turismeprisen. Her er det en dommerkomité bestående af repræsentanter fra brancheorganisationerne samt TravelMedia Nordic, der finder kandidaterne og udpeger prismodtagerne.

Early bird-rabat
Tilmeldingen til Danish Travel Awards 2026 er netop blevet åbnet, og også i år er det muligt for branchens aktører at reservere et bord, hvis man ønsker at opleve aftenen med gode kolleger fra egen virksomhed, eller hvis man har planer om at invitere kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere til en særlig oplevelse.

Ved hjælp af sponsorer er det muligt at tilbyde adgangsbilletten til 1.395 kroner inklusive moms, mens prisen er 1.195 kroner inklusiv moms, hvis der bestilles senest den 16. august. Den rabatterede adgangsbillet gælder også for grupper på minimum seks personer inklusive bordreservation.

I billetprisen er inkluderet en velkomstdrink, tre-retters menu, vin, øl og vand ad libitum, kaffe og te, garderobe samt underholdning fra Wallmans nye Popcorn-show.

Tilmelding sker fra dette link.

Sponsorer ved Danish Travel Awards 2026 er: Etihad Airways, Tryg Forsikring, Cirkusbygningen og Epinion, samt i alfabetisk rækkefølge: Amadeus, BDL/Dansk Industri, Billund Lufthavn, Dansk Erhverv, ePay/Shift 4, Ferie for Alle, HORESTA, Icelandair, Københavns Lufthavn, Singapore Airlines og Aalborg Lufthavn.

 

Relaterede artikler:

Norwegian vinder med decimaler foran SAS

Danish Travel Awards 2025: 400 kandidater er klar

Seks luftfartskategorier ved Danish Travel Awards

Del artiklen:

Relaterede artikler

Navnenyt

Kenneth Arly Larsen modtager Luftfartsprisen 2026

Bagsiden

DTA giver svaret: Sådan flyver danskerne i 2026

Bagsiden

Norwegian vinder med decimaler foran SAS

Bagsiden

Vinderne af Danish Travel Awards 2025 er fundet

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.