Annonce
Køb abonnement Log ind
Politik

EU-Kommissionen anbefaler frivillig voucherordning

EU-Kommissionen har onsdag offentliggjort en række anbefalinger, der skal tilskynde til frivillige voucherordninger for flyselskaber. Det anbefales at sikre forbrugerrettigheder via statsgaranti.

EU-Kommissionen i Bruxelles. (Foto: Sébastien Bertrand | CC 2.0)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 14.05.2020 kl. 10.50

I henhold til EU-forordning EU261/2004 skal flyselskaberne tilbyde refundering eller ombooking efter passagerens eget valg i tilfælde af aflyste flyvninger. Ydermere skal denne refundering i teorien finde sted senest syv dage efter, at der bliver anmodet om det.

Dette er ikke muligt at gennemføre i praksis under den nuværende krise. For det første er der en enorm sagspukkel, som det vil tage måneder at komme til bunds i, og derudover har ikke alle flyselskaber adgang til likvide midler til at imødekomme et meget stort antal anmodninger om refusion i løbet af en periode, hvor der ikke samtidig er indtægter.

EU´s transportkommissær Adina-Ioana Vălean har flere gange understreget, at hun ikke vil tillade, at flyselskaberne afviger fra reglen i EU-forordningen. Til gengæld har EU-Kommissionen den 13. maj offentliggjort en anbefaling til medlemslandene i forhold til at etablere frivillige ordninger med tilbud om vouchers i stedet for kontant refundering.

Ordninger skal gøres attraktive


I givet fald vil der være nogle krav til disse ordninger. Blandt andet skal der være minimum 12 måneders gyldighedsperiode på vouchers, og forbrugerne skal have mulighed for at få refunderet beløbet senest 14 dage efter udløbsdatoen.

Herudover anbefaler EU-Kommisionen også, at de rejsende skal kunne benytte den udleverede voucher til præcis samme ydelse og på samme vilkår som den billet, den erstatter. Samtidig anbefales det også, at vouchers kan overdrages til andre personer samt at der eventuelt tilbydes en merværdi for at gøre det mere attraktivt for forbrugerne at tage imod denne løsning.

Endelig anbefaler EU-Kommissionen, at medlemslandene i givet fald etablerer en statslig garantiordning, så passagerernes penge er sikret i tilfælde af konkurs i flyselskabet. Hvis en sådan garantiordning etableres, vil der være større tilskyndelse hos forbrugerne til at acceptere frivillige voucher-initiativer.

Vil bruge midler fra flykonkurskasse
I Danmark vil en eventuel konkurssikring af værdien for en eventuelt voucher principielt kunne sikres, da der findes en flykonkurskasse, der administreres af Rejsegarantifonden. I fondskassen er der i øjeblikket 100 millioner kroner, hvorved det vil være muligt at afdække denne risiko ved hjælp af midler fra konkurskassen, mener Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)

“Det forudsætter dels, at loven ændres til at omfatte dette formål inklusive en præcisering af refusionsvilkårene ved eventuelle konkurser, og dels at staten indvilliger i at yde lån til fondskassen i tilfælde af, at den nuværende fondsbeholdning opbruges. Vi anmoder regeringen om at søge Kommissionens accept af en sådan dansk løsning,” skriver DI-branchedirektør Michael Svane i et brev til transportminister Engelbrecht og erhvervsminister Simon Kollerup.

 

Relaterede artikler:

Nordiske lande er skeptiske ved voucher-ordning

“Vigtigt ikke at undergrave tilliden til flyselskaberne”

Vouchers skal styrke flyselskabernes likviditet

Del artiklen:

Relaterede artikler

Klima

Klimarådet anbefaler: Hæv passagerafgiften

Politik

Efter lange køer: Ryanair vil have udskudt EES igen

Klima

Branchen bifalder forslag om SAF-milliarder

Politik

EU lover hjælp til at håndtere EES-problemer

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.