Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Etihad Regional tvunget til at lukke ruter

Schweiziske Darwin Airlines, der flyver under navnet Etihad Regional, er blevet tvunget til at lukke fire ruter. Den kommende rute fra Dresden til København bliver ikke berørt.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 22.01.2015 kl. 00.00

En hård konkurrence i markedet samt påstået langsommelig sagsbehandling hos myndigheder har tvunget det schweiziske flyselskab Darwin Airline til at omstrukturere forretningen.

Darwin Airline, der opererer under navnet Etihad Regional som følge af Etihad Airways ejer 33,3 procent af selskabet, har besluttet at lukke fire tabsgivende ruter for at frigøre flykapacitet til øget kontraktflyvning, som en del af en ny forretningsplan, der offentliggøres i slutningen af denne måned.

Der er tale om ruterne Lugano-Zürich, Zürich-Linz, Genève-Toulouse og Genève-Nice, der vil blive lukket i begyndelsen af februar måned. Den kommende rute mellem Dresden og København, der etableres den 29. marts med fire ugentlige afgange, vil ikke blive berørt.

De fire ruter, der må lukke, betjenes alle med SAAB 2000-fly med plads til 50 personer. Etihad Regional har otte eksemplarer af denne flytype, mens selskabet beskæftiger fire ATR72-500 fly, der er lejet fra Billund-selskabet Nordic Aviation Capital.

Vrede mod Swiss og Lufthansa


Ifølge Etihad Regional har man nu ventet næsten et år på at få en myndighedsgodkendelse af et planlagt codeshare-samarbejde med Ethiad Airways. Herudover har Swiss og dets moderselskab Lufthansa ifølge Etihad Regional gjort alt for at presse selskabet ud af markedet.

“Selvom myndighedsgodkendelsen endnu ikke foreligger, har Swiss og Lufthansa foretaget en række uanstændige handlinger med det formål at tvinge os ud af det schweiziske marked,“ siger flyselskabets administrerende direktør Maurizio Merlo i en pressemeddelelse.

Ifølge direktøren har Swiss og Lufthansa opført sig uhørt aggressivt over for selskabet. Det hævdes, at de to selskaber har indsat større fly og opsagt aftale om kontraktflyvninger på ruter, som Etihad Regional har opereret i mange år. Herudover beskyldes de to selskaber for at dumpe priser, opsigelse af interline billetaftaler samt opsigelse af en forsikringsaftale med Lufthansa Aviation Insurance Group, således at Etihad Regionals forsikringsomkostninger er røget i vejret.

“Vi har gjort alt, hvad en fornuftigt og ansvarlig virksomhed ville gøre og valgt at ændre kurs i stedet for at fastholde en kamp, som vi ikke kan vinde,“ siger Maurizio Merlo i en kommentar til selskabets øjeblikke situation.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.