Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Etihad køber 49,8 procent af europæisk flyselskab

For en pris af næsten 2,3 mia. kroner har Etihad Airways købt sig ind i et af Europas 10 største lavprisflyselskaber.

Airbus A320-200 fra Fly NIKI (Foto: airberlin group)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 06.12.2016 kl. 00.00

Lidt mere end 13 år efter, at den tidligere racerkører Niki Lauda etablerede det østrigske lavprisflyselskab NIKI, er selskabet nu indirekte havnet i hænderne på et flyselskab fra Abu Dhabi. Det skyldes at Etihad Investment Holding Company mandag meddelte overtagelsen af 49,8 procent af aktierne i det østrigske flyselskab som en del af en storstilet redningsplan, der skal holde moderselskabet airberlin flyvende.

For et beløb af 300 mio. euro, hvilket svarer til næsten 2,3 mia. kroner, har Abu Dhabi-selskabet købt 49,8 af aktierne i NIKI, hvilket også er den maksimalt tilladte ejerandel for et flyselskab, der ikke er hjemmehørende i EU. Som et led i transaktionen vil NIKI fra airberlin overtage alle aftaler om flyvninger til en række destinationer i Sydeuropa, herunder Spanien, Nordafrika og Tyrkiet fra sommertrafikprogrammet 2017. Undtaget er blandt andet flyvningerne til Italien, ligesom de interkontinentale flyvninger heller ikke vil blive berørt af transaktionen.

Ydermere skal airberlin overdrage samtlige selskabets 21 fly af typen A321-200 til NIKI til gengæld for at modtage det østrigske selskabs eksisterende 14 A319´ere og A320´ere.

“Denne transaktionen vil gøre vores forretning mere enkel, reducere vores eksponering mod sæsondestinationer og forbedre vores finansielle position. Skridt for skridt vil vi transformere airberlin til et netværksselskab, der fokuserer på indenrigs- og europæisk trafik, der kan føde ind til vores langdistance hubs i Berlin og Düsseldorf,” siger Stefan Pichler, koncernchef for airberlin i en pressemeddelelse.

Værdier indskydes i nyt selskab


Hos Ethiad Investment Holding Company er det allerede aftalt, at værdien af de 49,8 procent af aktierne i NIKI øjeblikkeligt indskydes i et nyetableret selskab, der skal drives sammen med den tyske rejsekoncern TUI AG. Etihad kommer således med 25 procent af værdien i det nye selskab, mens TUI leverer 24,8 procent og samtidig afslutter wetlease-aftalen med airberlin på 14 fly, der fremover skal flyve for det nye selskab. Majoritetsaktionær i det nye flyselskab, der har fået projektnavnet Blue Sky, bliver den privatejede fond NIKI Privatstiftung, der vil have en ejerandel på 50,2 procent.

Flyselskabet får hovedkvarter i Wien og vil gå i luften ved sommertrafikprogrammets begyndelse i slutningen af marts 2017. Der vil blive opereret en række ruter fra Tyskland, Østrig og Schweiz til især feriedestinationer i Spanien og Grækenland.

Oprindeligt købte airberlin 24 procent af aktierne i NIKI tilbage i 2004. I 2010 øgede airberlin ejerandelen til 49 procent, og i 2012 blev selskaberne fusioneret som en del af airberlin-gruppen.

 

Relaterede artikler:

Nyt flyselskab starter med 62 fly

Etihad og TUIFly på vej mod fælles flyselskab

Overlevelsesplan: Airberlin reducerer flåden fra 127 til 75 fly

Niki Lauda tilbage i luftfarten

Niki Lauda i bestyrelsen for Air Berlin

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Etihad tager sidste Airbus A380 tilbage i drift

Flådenyt

15 Airbus A330neo til Etihad Airways fra 2027

Ruter

Etihad i lynsucces med ny Gøteborg-rute

Flådenyt

Atter A321LR på CPH-rute til Emiraterne

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.