Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Etihad Airways køber stor aktiepost i Air Seychelles

Det Abu Dhabi-baserede Etihad Airways betaler 113 millioner kroner for en ejerandel på 40 procent af Air Seychelles. Samtidig stiller Etihad Airways en lånefacilitet til rådighed og parterne indleder et strategisk samarbejde om codeshare og loyalitetsprogrammer.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 30.01.2012 kl. 00.00

Det Abu Dhabi-baserede Etihad Airways har atter haft chekchæftet fremme.

Etihad Airways har netop betalt 20 millioner dollar – omkring 113 millioner danske kroner -for en ejerandel på 40 % af det tidligere helt statsejedeAir Seychelles.

Samtidig omfatter salget af aktieposten en bestemmelse om, at Etihad Airways stiller et lån på yderligere25 millioner dollar – 141 millioner danske kroner – til rådighed for Air Seychelles.

De to luftfartsselskaber indleder ligeledes et strategisk samarbejde om codeshare og loyalitetsprogrammer. Endelig vil Etihad Airways øge frekvensen på ruten fra Abu Dhabi til daglige afgange, mensEtihad Airways ruterfraEuropa og Asienvil blive sammenkoblet med ruten tiløriget.

Flere forhandlinger

Det er langt fra første gang, at det mellemøstlige selskab er i offensiven. Tilbage i oktober sidste år var det Abu Dhabi-baserede luftfartsselskab på shoppingtur på De Britiske Øer for at opnå en aftale med Virgin Atlantic omkring et tilbud på British Midland International (bmi).

Den handel blev aldrig til noget da det i stedet varInternational Airlines Group, der er moderselskab bag British Airways og Iberia, der købte det kriseramte bmi fra Lufthansa.

Samtidig rapporterede Financial Times, at Etihad Airways ville overtage den irske stats 25 % ejerpost i det børsnoterede Aer Lingus.

Etihad Airways har tidligere bekræftet atman “taler ofte og regelmæssigt med en række luftfartsselskaber og andre virksomheder fra hele verden omkring emner og muligheder.“

Det blev meget konkret i december, hvorEtihad Airways øgede ejerandelen i Air Berlin fra 2,99 procent til fremover 29,21 procent. Dermed blev Etihad største aktionær i det tyske luftfartsselskab via en kapitaludvidelse.

Med i pakken fulgte et finanseringstilsagn fra Ethihad Airways på godt 1,45 milliarder kroner, der skal bringe Air Berlin ud af gældsproblemerne og sikre en flådefornyelse samt udvikling af rutenetværket.

Den strategisk samarbejdsaftale betød, at Air Berlin fremover skulle føde trafik ind til Etihad´s hub i den lille ørkenstat Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Etihad tager sidste Airbus A380 tilbage i drift

Flådenyt

15 Airbus A330neo til Etihad Airways fra 2027

Ruter

Etihad i lynsucces med ny Gøteborg-rute

Flådenyt

Atter A321LR på CPH-rute til Emiraterne

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.