Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Esbjerg-rute lukker efter fire uger

Manglende lokal opbakning får ES-air til at lukke sin rute mellem Esbjerg og København efter kun fire uger.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 25.03.2015 kl. 00.00

Det virtuelle flyselskab ES-air har valgt at trække stikket ud og lukke sin rute mellem Esbjerg og København, som blev indviet den 2. marts – for kun 23 dage siden. På søndag den 29. marts flyves sidste tur på ruten.

ES-air giver manglende lokal opbakning skylden for at ruten må lukke.

“Vi havde troet og håbet på, at vi kunne skabe en væsentligt større lokal interesse for ruten end tilfældet har været,“ siger direktør Mikael Marstal fra ES-air og fortsætter:

“Vi har valgt at stoppe nu, mens vi stadig kan svare enhver sit. Men vi kan også se, at flyvningen ikke økonomisk kan hænge sammen indenfor kort tid,“ siger Mikael Marstal.

“Vi takker vores samarbejdspartnere, Esbjerg Lufthavn og Jet Time A/S, for et godt samarbejde både op til starten og i de forløbne tre uger. Og ikke mindst takker vi de passagerer, der valgte at bakke os op. Vi er virkelig kede af, at projektet skal stoppe allerede nu,“ understreger Mikael Marstal.

ES-air har ikke selv driftstilladelse og fly. Derfor er det Jet Time, der opererer ruten med et ATR72-500 turbopropfly.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.