Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

EasyJet skærer ned på nordiske ruter

Med den forestående lukning af de to tilbageværende easyJet-ruter til Gøteborg-Landvetter lufthavnen, har det britiske lavprisflyselskab skåret næsten alle ruter væk fra Sverige og Finland. Københavns Lufthavn står tilbage som eneste lufthavn i Norden med betydelig trafik fra easyJet.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 18.10.2011 kl. 00.00

Det britiske lavprisflyselskab easyJet havde på et tidspunkt ambitionen om at male hele norden “orange“.

Men den strategi ser nu ud til at være skrinlagt indtil videre. EasyJet har nemlig i 2011 trukket sig fra samtlige ruter til Finland samt på en rute fra Milano til Stockholm og fra Berlin til Gøteborg.

Det stopper dog ikke her. I begyndelsen af januar måned 2012 lukker de sidste ruter til Gøteborg-Landvetter lufthavnen. Der tale om ruten fra Manchester, der lukker den 8. januar samt ruten fra London-Gatwick til Gøteborg, der lukker den 9. januar.

Dermed har easyJet en enkelte rute tilbage fra Geneve til Stockholm-Arlanda, mens de resterende otte nordiske ruter flyves til Københavns Lufthavn.

Ikke prioriteret som baselufthavn

I Københavns Lufthavn er easyJet etableret i “Go“ lavprisfingeren og flyver herfra til Basel-Mulhouse, Berlin-Schönefeld, London-Gatwick, London-Stansted, Manchester, Milano-Malpensa og Paris-Charles de Gaulle.

Samlet har easyJet årligt op imod 1 million passagerer på ruterne til Københavns Lufthavn.

“Vi har valgt at fokusere på København som vores vigtigste destination i Norden. Det er et interesant marked, hvor omkring 50 procent af passagerne er danske rejsende, der bruger vores ruter til at rejse ud af landet,“udtalte Thomas Haagensen, der er nordeuropæisk chef for easyJet, for nylig til CHECK-IN.dk.

I Københavns Lufthavn håber man stadig på, at easyJet på et tidspunkt vil vælge CPH som baselufthavn, idet det vil styrke selskabets produkt samt skabe mere lavpristrafik i lufthavnen. Men så længe, at der med den nuværende sammensætning af Folketinget er en risiko for en kommende passager- eller brændstofafgift i Danmark, vil den danske hovedstadslufthavn angiveligtikke være et prioriteret emne til en ny base for easyJet.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.