Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

EasyJet lukker ned i Finland

Det britiske lavprisflyselskab easyjet lukker i løbet af de kommende måneder selskabets tre ruter til Helsinki. Dermed koncentrerer easyJet selskabets Norden-trafik i Gøteborg og København. EasyJet´s entré vil givetvis skabe vækstmuligheder for konkurrenten Norwegian.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 23.03.2011 kl. 00.00

Ved udgangen af marts måned lukker det britiske lavprisflyselskab ruten mellem Milano og Stockholm-Arlanda. Dermed er easyJet kun repræsenteret i den svenske hovedstadslufthavnmed ruten til Geneve.

Men selskabet går længere endnu. Alle tre ruter til det finske marked afvikles i løbet af sommeren. Første nedlukning går ud over ruten mellem Manchester og Helsinki, der ophører den 13. juni. Blot 10 dage senere lukker easyJet mellem London Gatwick og Helsinki, mens ruten fra den finske hovedstad til Paris lukker ned den 7. juli.

EasyJet angiver en svag efterspørgsel som årsagen til nedlukningen af aktiviteterne på det finske marked.

Med de seneste dispositioner har easyJet valgt at koncentrere den nordiske trafik i Gøteborg-Landvetter samt i CPH Go-lavprisfingeren i Københavns Lufthavn. Dermed cementerer Københavns Lufthavn sin position som nordisk knudepunkt for Europas næststørste lavprisflyselskab. Det styrker samtidig lufthavnens forhåbninger om at blive udvalgt til base for det britiske lavprisflyselskab.

Fra København flyver easyJet i sommersæsonen til Basel, Berlin, Geneve, London-Gatwick, London-Stansted, Manchester, Milano og Paris. Fra Gøteborg-Landvetter lufthavnen er der ruter til Berlin, London-Gatwick og Manchester.

EasyJet´s exit fra det finske marked skaber vækstmuligheder for det norske lavprisflyselskab Norwegian. Den 12. maj åbner Norwegian mellem Helsinki og London-Gatwick. Selskabet bliver dermed det eneste lavpristilbud på ruten, idet British Airways, Finnair og SAS-datterselskabet Blue 1 flyver mellem Helsinki og London-Heathrow.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.