Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

Dubai lægger afstand til Los Angeles

Trafiktallene for årets første ni måneder viser, at verdens tredjestørste lufthavn udbygger forspringet til forfølgeren.

Emrates-fly side om side i Dubai Interenational Airport. (Foto: Dubai Airports)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 31.10.2017 kl. 00.00

Los Angeles International Airport (LAX) i den amerikanske delstat Californien udvikler sig i øjeblikket en smule langsommere end den internationale lufthavn i Dubai (DXB).

LAX havde i de første ni måneder af 2016 en vækst på 4,6 procent i forhold til samme periode sidste år, mens storlufthavnen i De Forenede Arabiske Emirater nåede en vækst på 5,8 procent.

Det samlede antal passagerer år til dato i Los Angeles-lufthavnen er 60,7 mio., mens Dubai har håndteret 66,6 mio. passagerer. Den mellemøstlige lufthavn vinder dermed terræn, men der er stadig et stykke op til verdens andenstørste lufthavn, Beijing Capital International Airport, der årligt har op imod 100 mio. passagerer.

”Væksten i Dubai International i løbet af de første ni måneder af 2017 har været meget tilfredsstillende, og vi er nu forberedt på en god afslutning på året takket være de populære internationale underholdnings- og sportsbegivenheder, der afholdes i den kommende vintersæson her i Dubai,” siger Paul Griffiths, der er koncernchef i Dubai Airports.

Fart på Sydamerika

Tallene for september viser isoleret set, at Los Angeles havde en vækst på 2,8 procent i forhold til samme måned sidste år, mens Dubai kun havde en vækst på 1,7 procent. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med varierende travlhed under Eid-højtiden, der begyndte i august og sluttede i september. Dubai håndterede 7,2 mio. passagerer i september, og tallet for Los Angeles lå på 6,8 mio. rejsende.

Dubais internationale lufthavn er størst i verden i forhold til antallet af internationale passagerer. I september var der størst vækst til Sydamerika med 46,2 procent, og næststørst var Østeuropa med 18,6 procent, mens Asien kom ind på tredjepladsen med 15,7 procent. Indien er stadig det største marked med 931.193 passagerer i september – efterfulgt af Storbritannien og Saudi Arabien.

London er den største destination fra Dubai med 346.018 passagerer i september med Kuwait og Mumbai på pladserne herefter.

Faldende antal flyoperationer
Antallet af passagerer pr. flyvning steg også i Dubai-lufthavnen. I årets første ni måneder var der 224 passagerer på hver flyvning i modsætning til 210 sidste år. En stigning på 6,8 procent og markant bedre udnyttelse af hver enkelt operation.

I september var antallet af flyoperationer i Dubai på 33.134 i forhold til 34.780 i september 2016. En nedgang i væksten på 4,7 procent. Samlet set for året er der registreret 307.683 operationer, og det er en nedgang på 1,9 procent i forhold til de ni første måneder i 2016. Væksten i antal passagerer hænger derfor sammen med, at sædekapaciteten bliver bedre udnyttet, og at flyene bliver større.

Emirates har netop indsat Airbus A380-800 nummer 100 i drift, og denne flytype er med til at sikre det høje passagergennemsnit per operation.

Verdens største lufthavn målt på antal passagerer er Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport i USA med 104,3 mio. passagerer i 2016. Dubai har dermed cirka 20 mio. færre årlige rejsende end den amerikanske lufthavn.

 

Relaterede artikler:

Her er verdens største lufthavne i 2016

Massiv Dubai-vækst efter A380-intro

Verdens største lufthavn åbner om to år

Europas største lufthavn åbner om et år

Ny passagerrekord i Dubai

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Emirates dropper planlagt CPH-ekspansion

Trafiktal

Verdens næststørste lufthavn nede med 31 procent

Navnenyt

Emirates ansætter første chef i Finland

Ruter

Emirates udvider med 40 procent i København

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.