Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

DAT udvider wetlease: Skal flyve for Iberia

Fra 1. juni og i resten af det igangværende sommertrafikprogram skal DAT flyve for Iberia og Finnair på en rute fra Spanien til Finland. Der vil blive benyttet en Airbus A320.

DAT Airbus A320-200 (OY-JRS) i Lissabons Portela-lufthavn. (Foto: Luis Vaz)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 27.05.2025 kl. 11.14

Siden december 2024 har DAT fløjet for Finnair med en Airbus A320-200 på wetlease-kontrakt, og nu udvider de to parter samarbejdet.

Således oplyser DAT på LinkedIn, at flyselskabet i perioden fra 1. juni til 25. oktober 2025 vil have endnu en Airbus A320-200 på wetlease-aftale. Flyet skal operere på vegne af det spanske flyselskab Iberia og Finnair.

Flyet vil få base i Barcelona, hvorfra det vil operere én daglig rotation mellem El Prat-lufthavnen i Barcelona og Helsinki Lufthavn.

Glade for fortsat samarbejde


DAT, der har flere forskellige ACMI-aftaler omkring selskabets Airbus A320-fly, ser frem til endnu en wetlease-opgave med Airbus-fly.

’Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med Finnair og er fortsat engagerede i at levere et stærkt og pålideligt ACMI-produkt til alle vores partnere. Nu ser vi frem til en travl sommersæson,’ skriver DAT på LinkedIn.

Det var 4. december 2024, at DAT begyndte at gennemføre wetlease-flyvninger for Finnair. Det er A320-flyet med registrering OY-JRS, som har været på vingerne for det finske flyselskab i det seneste halve års tid.

I den seneste tid har DAT-flyet gennemført flyvninger fra Helsinki Lufthavn til blandt andet Düsseldorf, Wien, Berlin, Paris, Prag, Krakow, München, London-Heathrow, Oslo, Stockholm-Arlanda, Billund og København.

Flyver også i Israel og Afrika
Foruden 15 ATR-fly består flåden i DAT af i alt fem Airbus A320-200-fly. Udover A320-aftalerne med Finnair og Iberia er det danske flyselskab også på vingerne for andre flyselskaber med Airbus-flyene.

Siden 25. juli 2024 har DAT fløjet til og fra Ben Gurion International Airport ved Tel Aviv på en wetlease-kontrakt med det israelske lavprisflyselskab Israir Airlines. A320’eren med registreringen OY-RUH benyttes på flyvningerne.

Herudover har DAT også en wetlease-aftale med Uganda Airlines. Det danske flyselskab indledte flyvningerne i Uganda i slutningen af november 2024, og forleden forlængede de to parter aftalen med et år.

DAT flyver på ruter fra Entebbe Lufthavn til flere destinationer rundt om i Afrika – herunder blandt andet Kinshasa, Nairobi, Lagos, Harare og Johannesburg. A320-flyet med registrering OY-RUY benyttes på flyvningerne for Uganda Airlines.

 

Relaterede artikler:

DAT skal understøtte Finnairs juletrafikprogram

DAT trodser EASA-anbefaling om Israel

DAT forlænger kontrakt med afrikansk flyselskab

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Går imod strømmen: Finnair opjusterer forventninger

Økonomi

Finnair er godt sikret mod høje brændstofpriser

Klima

DAT tilbyder CO2-regnskaber til erhvervskunder

Ruter

Finnair op til tre gange dagligt til Tokyo i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.