Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Danskere vil have dyr cognac på charterfly

Hos charterflyselskabet Thomas Cook Airlines har man over 900 varenumre i taxfree-kataloget. Der er tydeligvis forskel på, hvad der er de mest eftertragtede varer afhængig af, om det er norske, svenske eller danske rejsende.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 12.07.2012 kl. 00.00

Mange skandinaver har fastholde traditionen frade gyldne charterår med at købe taxfree-varer, når rejsen går sydpå. Mængderne er dog ikke de samme som tidligere, men alligevel har charterflyselskabet Thomas Cook Airlines over 900 varenumre i sortimentet.

Det er typisk parfumer, hudplejeprodukter, slik, alkohol og cigaretter, der bliver solgt mest af, men gaveartikler som ure og smykker ender også ofte i indkøbsposerne.

Men der er stor forskel på de valgte produkter, afhængig af, om man erflypassager fra Norge, Sverige eller Danmark.

Dyr cognac til danskerne

Svenskernes førstevalg i alokohol-sortimentet er den forholdsvis billige Famous Grouse whisky, mens danskerne er til dyr cognac og nordmændene til en kaffelikør som Baileys og den klassiske morgenbitter Jägermeister, viser en opgørelse fra Thomas Cook Airlines.

“På sliksiden har svenskerne et godt øje til saltpastiller fra Pingvin, mens alle nationaliteter er enige om, at M&M’s chokoladeovertrukne peanuts er sagen,“ siger kommunikationschef hos Spies, Torben Andersen.

Blandt hudplejeprodukter og dufte havner den klassiske bodylotion Biotherm Lait Corporel højt på listerne i alle lande og er endda bedst sælgende produkt i Norge. I Sverige og Danmark topper parfumer fra D&G og Marc Jacobs, mens nordmændene foretrækker mascara og Lancôme.

Undersøgelsen afslører også, at svenske og norske mænd gør lidt mere ud af at dufte godt. De køber i hvertfald flere dufte ombord på flyene end danske mænd.

Det er ikke kun alkohol, hudplejeprodukter og slik, der efterspørges i taxfreeshoppen. Blandt de mest købte gaveartikler er således også ure fra Hugo Boss, designersolbriller, smykker og strandtøj.

Hitliste – drikkevarer:

Danmark:
1) Renault Carte Noir Extra, 100 cl
2) Bombay Sapphire, 100 cl
3) Fernet-Branca, 100 cl

Sverige:
1) Famous Grouse, 100 cl
2) Bombay Sapphire, 100 cl
3) Xanté Poire Au Cognac, 100 cl

Norge:
1) Baileys 17 pct., 100 cl
2) Jägermeister, 100 cl
3) Baron Otard V.S.O.P., 100 cl

Hitliste – dufte/hudplejeprodukter:

Danmark:
1) Marc Jacobs Daisy Eau de Toilette
2) Biotherm Lait Corporel, 3 x 400 ml
3) Gucci Guilty Eau de Toilette

Sverige:
1) D&G Light Blue Eau de Toilette
2) Gaultier Le Male Eau de Toilette
3) Biotherm Lait Corporel

Norge:
1) Biotherm Lait Corporel
2) Gaultier Le Male Eau de Toilette
3) Biotherm Pure Roll-on Deo

Hitliste – slik:

Danmark:
1) M&M’s Peanuts, 1.000 gram
2) Mixed Minis (chokolademiks), 1.500 gram
3) Anton Berg Royal Selection, 300 gram

Sverige:
1) Pingvin saltpastiller, 310 gram
2) M&M’s Peanuts, 1.000 gram
3) Mixed Minis (chokolademiks), 1.500 gram

Norge:
1) Toffifee, 5 x 400 gram
2) M&M’s Peanuts, 1.000 gram
3) Mixed Minis (chokolademiks), 1.500 gram

I Norge er After Eight tæt på at kile sig ind i top3 i sliksortimentet, mens Toblerone presser sig på i både Danmark og Sverige.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.