Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

CPH ikke længere Nordens største lufthavn

For første gang nogensinde var Københavns Lufthavn i februar måned ikke Nordens største lufthavn målt på passagerer.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 13.03.2013 kl. 00.00

I den nordiske landskamp mellem de fire største hovedstadslufthavne København, Oslo Gardermoen, Stockholm Arlanda og Helsinki formåede Oslo Gardermoen i februar måned lige akkurat at presse sig forbi Københavns Lufthavn og snuppe den prestigefyldte titel som Nordens største lufthavn målt på passagerer. Det er den første måned nogensinde, at Københavns Lufthavn ikke har været Nordens største.

Men afgørelsen skulle nærmest findes ved hjælp af målfoto, for kun sølle10.693 passagerer adskilte de to lufthavne i februar måned. Oslo Gardermoen tog stikket hjem med1.605.408 passagerer, mens Københavns Lufthavn havde 1.594.715 passagerer.

Med 1.373.030 passagerer kunne Stockholm Arlanda ikke blande sig i den dansk-norske kappestrid.

Kigger ikke mod nord


Dykker man ned i tallene, så bliver billedet en anelse mere nuanceret. For det er især indenrigstrafikken i det enorme norske land, der er med til at generere trafik i Gardermoen. Således udgjorde indenrigspassagererne 49 procent af de i alt knap 1,6 mio. passagerer i Oslo. I København er billedet helt anderledes. Her var kun 8,5 procent indenrigspassagerer.

Dermed kan Københavns Lufthavn stadig bryste sig af at være Nordens største internationale lufthavn. En titel, som Gardermoen og Arlanda får svært ved at fravriste Amager-lufthavnen.

I Københavns Lufthavn tager man da også den norske sejr med sindsro. For lufthavnens strategi ”World Class Hub” handler om at gøre København til Nordeuropas mest attraktive trafikknudepunkt. Og i den kamp er konkurrenterne ikke Arlanda og Gardermoen.

”Vi kigger ikke mod nord, men mod syd. Det er nemlig der vores konkurrenter, primært Amsterdam Schiphol, befinder sig,” siger Københavns Lufthavns pressechef, Søren Hedegaard Nielsen, til CHECK-IN.dk.

Københavns Lufthavn har da også langt flere europæiske såvel som interkontinentale ruter end Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda. Men håneretten befinder sig, i hvert fald for en stund, i Oslo – Nordens største lufthavn.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.