Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

CPH gør klar til at bygge ny langdistance-finger

Københavns Lufthavn søger ingeniørfirma, der skal styre opførelsen af en ny Finger E til de helt store langdistancefly. Arbejdet vil tage tre år og koste 400 mio. kroner.

Sådan kommer Finger E til at se ud, når den er fuldt udbygget.
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 13.10.2015 kl. 00.00

Københavns Lufthavn tager nu det første skridt hen mod opførelsen af en ny finger dedikeret til langdistancefly. Således har lufthavnen netop sendt opgaven med at levere totalrådgivning på det kommende byggeprojekt i udbud.

Lufthavnen søger en rådgivende ingeniørvirksomhed til at lede byggeprojektet, som forventes at løbe over tre år fra februar 2016 og frem.

Projektet går ud på at opføre en ny Finger E i lufthavnen i forlængelse af den nuværende Finger D mellem Finger C og Finger F, der også kaldes CPH Go.

Den nye finger skal give lufthavnen flere gates til de helt store langdistancefly og være på i alt 20.000 kvadratmeter. Den vil koste omkring 400 mio. kroner at opføre, fremgår det af udbudsmaterialet.

Dedikeret til dobbeltdækkerfly


Kontrakten på at levere rådgivning i forbindelse med byggeprojektet indeholder også en option på rådgivning, hvis lufthavnen beslutter sig for at udvide den nye finger. I så fald vil der være tale om rådgivning i yderligere op til seks år. Hvis CPH vælger at udvide Finger E, så vil udvidelsen være på omkring 11.000 kvadratmeter og forventes at koste 200 mio. kroner.

Arbejdet med den nye Finger E kommer i forlængelse af at lufthavnen netop er blevet færdig med udbygningen af Finger C, som håndterer alle CPH’s langdistanceflyvninger. Fingeren er blevet forlænget og der er kommet tre nye gates. Den ene er dedikeret til Airbus A380-dobbeltdækkerflyet, som Emirates indsætter på ruten mellem København og Dubai fra 1. december.

40 mio. passagerer
Opførelsen af Finger E er en del af Københavns Lufthavns vækststrategi ”Expanding CPH”, der skal gøre lufthavnen til at håndtere 40 mio. passagerer. I dag har lufthavnen lige godt 25 mio. passagerer om året.

Grundtanken i ”Expanding CPH” er at udvidelsen kan ske indenfor lufthavnens eksisterede areal. Foruden Finger E, så indgår en markant forlængelse af Finger B og en ny satellit-terminal foran Terminal 1 i det projekt.

Den nye Finger E skal opføres mellem Finger C (yderst til venstre) og Finger F (yderst til højre), der kommer til at gå ud fra Finger E.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.