Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

CPH forventer 113.000 passagerer på en enkelt dag

Fredag den 28. juni skydes sommeren for alvor i gang i Københavns Lufthavn. Der ventes flere dage med over 100.000 passagerer, og der er udsigt til en enkelt dag med ny rekord i lufthavnens 99-årige historie.

Rejsende i Københavns Lufthavn. (Foto: Københavns Lufthavn | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 28.06.2024 kl. 09.29

I april 2020, da coronapandemien lukkede langt den overvejende del af flytrafikken i hele verden, var der blot 25.936 passagerer, der rejste gennem Københavns Lufthavn i denne forårsmåned for lidt mere end fire år siden.

Nu er situationen en anden, idet det er lykkedes Københavns Lufthavn at hente næsten samtlige passagerer tilbage i forhold til 2019, hvilket vil kunne mærkes i de tre sommermåneder, hvoraf den første snart er gået.

Således forventes det, at samlet ni millioner passagerer vil rejse til, fra eller via den danske hovedstadslufthavn i juni, juli og august i år.

Mange dage med over 100.000 rejsende


Allerede nu har der været flere dage i foråret og forsommeren med flere end 100.000 rejsende, og fredag den 28. juni, når skolernes sommerferie starter, ventes passagertallet at bevæge sig op omkring 104.000, hvilket i givet fald vil være det firedobbelte af passagertallet i en hel måned i foråret 2020.

Der ventes endda flere dage i juli med omkring 110.000 passagerer, og ifølge prognoserne forventer lufthavnen, at søndag den 21. juli bliver sommerens travleste dag med 113.000 gennem terminalerne på Amager. Det vil i givet fald også være ny rekord i lufthavnens 99-årige historie.

“Gennem hele året har vi oplevet en stigende rejselyst, men det er nu, det peaker. Sommeren er vores højsæson, og vi er klar til at tage godt imod de mange rejsende, så alle passagerer får den bedst mulige start på ferien,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
 
Evigt populære Spanien og Grækenland
I sommermånederne er det typisk destinationerne ved Middelhavet samt de europæiske storbyer, der er populære hos de rejsende. Spanien hitter med Málaga, Barcelona, Mallorca og Alicante, mens destinationer som Nice, Rom, Milano, Athen, Bergamo og Split også nyder stor popularitet hos rejsende med rutefly.
 
Anderledes ser det ud, når det handler om charterrejser, der udgør omkring fem procent af trafikken i Københavns Lufthavn. Her er det Grækenland med Kreta og Rhodos, der ligger øverst på listen.
 
“Grækenlands største ø, Kreta, er chartergæsternes absolutte favorit med omkring 113.000 passagerer hen over sommeren. I år er der direkte fly fra København til lufthavnene i både Chania, Heraklion og Sitia, så der er masser af muligheder for at opleve forskellige steder på Kreta”, siger CPH-direktøren.
 

Relaterede artikler:

CPH stormer fremad og sætter ny passagerrekord

CPH er kun syv procent fra 2019-niveau

CPH: Juni var den travleste måned i tre år

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.